Øver min evne :D

Lani nikkede. "Ham og min mor afskyr mutanter" mumlede hun. "Men de ved bare ikke at deres tre børn er mutanter, plus min fars forældre" Hun smilede svagt. Det var faktisk en smule humoristisk, at de ikke anede det.

" jaer jeg overvejede" sagde hun og tav hun vidste ikke hvad skulle sige og sagde defor ikke mere hun smilede svagt hun havde haft det meget svært efter sine foældres død hun ryget ind og ud af plejefamilier som ikke ville have hende da havde fundet ud af at hun var mutant og endt med leve på gaden end til mødte en Mutant som villig til hjælpe hende hun sukkede svagt alle de minder hun havde var ikke gode og hun havde svært ved tænke på hun tog sin Notebook op skødet trykkede nogle få hun ville lige en se nydhederne måske var de noget spændede men som altid handlede det om sammenstød med mennsker og mutanter det gjorde hende smule vred uden at vide det begyndte hendes at forvndle sig til diamant figur af hende selv hun gispede smule dr hun så sine finger det sket en gang før og nu skete det igen det var ved gå op for hende at det nok grundet i en ekstra mutation hun rystede kort på rejste sig hun gik hen stirrede et spejl hun smilede svagt ved tanken om den gjorde at hun ingen følelser kunne mærke hun vendte blikk over imod Lani " Er de for dumme eller hvad?" spurgte hun meget forsigt det ville nu ikke gøre ondt på hende hvis Lani begyndte slå faktisk ville de gøre mere ondt på hende hun vendte sig igen imod spejlet og betragtede sig selv * jeg trorede kun jeg havde en evne* tænkte hun men hun vidste stadig ikke hvordan hun skulle få den til forsvinde igen hun gik nogle få skridt baglæns så kunne se mere af sig selv hun sukkde svagt da hun ikke kunne få den forsvinde faktisk skulle der flere forsøg til at få den til forsvinde hun gik overimod sengen for sætte hver gang hun tog et skridt gav det en underlig lyd fra sig hun forstod ikke hvorfor dette kunne ovrgå hende hun rystede kort på hovdet " så forsvind" vissede hun til diamant krop men det hjalp ikke spor

Lani så overrasket på hende. Diamantkroppen var rigtig flot. Hvis hun slog på Sophie ville hun sikkert brække sin arm. Diamant var nok det hårdeste materiale i verden. "Må jeg prøve noget?" Spurgte hun og bed sig i læben. For nylig havde hun opdaget en tredje evne. Det var at hun nærmest kunne 'tage' andre mutanters evner, enten ved bare at røre dem kort eller 'fotografere' dem i sin hjerne.

" ja hvorfor ikke" sagde hun en smule tøvende hun hun håbede bare ikke at det gjorde ondt hun stirrede kort på Lani hun rykkede en smule tættere på " hvad er det du skal?" spurgte hun og glemte at få formen til forsvide

"Bare stå helt stille" Mumlede hun. Hun ville prøve at bruge sin ene brors evne. At kontrollere og skabe lava. Hun koncentrerede sig. Hendes øjenfarve skiftede fra blå til rødlig. Hun løftede sine hænder og fik dem til at blive til lava. Sendte så en søjle af lava hen på hende, for at se hvad der skete med diamanterne.

sophie gispede forskrækket da lavaen kom farende imod hende hun satte armene hun kunne kun mærke en lille smule varme det var ikke ret megt det føltes næsten som tage et varmt bad " okay næste gang du skyder mig med lava så sig lige til så ved hvad jeg går ind til" sagde hun forskrækket hun

Lani smilede bare og stoppede så. Lavaen forsvandt kort efter. "Undskyld, men jeg ville lige teste min ene brors evne på dig"

" din brors?" sagde hun undrende og det gik først op for hende nu at hun også kunne kopiere evner hun smilede svagt hun betragtede hende kort " jeg vidste ikke du kunne" sagde hun gjorde ikke sætning færdig

"Jeg fandt også først ud af det for en uge siden" Sagde hun og smilede stort. Rørte kort Sophie på skulderen. "Mon ikke du skal komme tilbage til din almindelige form?"

//Skal logge. Skrives xD//

" vikerlig det først næsten lige nu jeg fundet ud af det med min diamant form" sagde hun og det var også derfor hun havde svært ved skifte tilbage til normal hun lukkede svagt øjene i for koncentere sig om at få den til at forsvinde

"Gå ind i dit sind til et roligt sted" Sagde hun opmuntrene. "Sådan kommer jeg tilbage til min egen form"

Sophie havde stadig lukket sine øjene hun koncenterede sig endnu mere for finde et roligt sted i hendes sind men det var virkelig svært da hendes tanker var et stor rod hun havde sine øjene lukket i et par minutter før den ganske langsomt forsvandt efter den var forsvundet havde hun staig sine øjene lukket

Lani viftede en hånd foran hendes øjne for at se om hun reagerede. Godt nok havde hun lukket øjnene, men hun kunne vel mærke luften i ansigtet.

Sophie åbende øjene meget langsomt " det virkede" sagde hun glad og smilede svagt hun bed sig svagt i underlæben hun lagde hovdet på skrå " tak fordi vækkede mig til live" drillede hun og grinede kort

"Bare rolig" Mumlede hun og smilede. "Du var ikke død, bare af diamanter" Lo hun.

" jeg kom til tænke på at jeg måske ikke ville møde hende der Emma" sagde hun meget usikkert hun vidste ikke rigtig hvad ville

"Hvorfor vil du ikke det?" Spurgte hun både nysgerrigt og forvirret. For ikke så længe siden ville hun da gerne have mødt Emma Frost. Selv ville hun meget gerne møde hende.

" jeg bange for hun afviser" sagde hun med en underlig tør stemme hun hadede at blive afvidst fodi så mange andre havde afvidst hende da de fandt ud af hvad hun var " jeg er blivet afvist så mange gange" sagde hun sukkede svagt

"Og? Det betyder jo ikke at Emma vil afvise dig!" Sagde hun med et løftet øjenbryn.

" jeg ved ik" sage hun og kunne mærke at hun var ved at få kolde fødder hun vidste ikke hvofor men da hun koncenterede sig var der kommet billed op af kvinde som hvade givet en baby væk til en mand hun kunne ikke se hvem manden var da han stod med ryggen til hun kunne engtlig eller ikke se hvem kvinden var ellere babyen men måske havde de noget med hende at gøre " måske var babyen mig" sagde hun tænksomt hun huskede ikke at have sådan et minde men alligevel var hun også ret lille ellere måske var det ikke hendes minde måske var der en anden der givet hende det minde en som måske ville i kontrakt med hende hun overvejede prøve noget hun begyndte koncentere sig for se om kunne komme i kontrakt * Emma* spurgte hun i tankerne hun forventede ingen svar men holdte fokus

Lani stirrede koncenteret på hende.

hun mærkede ikke andet end hendes engen tanker men lige pludslig kom der svar * endelig svare du* det var Emma der svarede hun havde åbenbart noget hun ville fortælle men hun ville ikke gøre det her det var Sophie sikker på * Jeg ventet på dette øjeblik det er mig der lavet de der drømme som du har haft fordi der noget jeg sige til dig* forsatte hun fortalte hende også at det hende der havde sendt det billed hun havde set før men jeg vil fortælle det til dig det ansigt til ansigt* sophie åbende svat øjene for blot at lukke dem igen * jeg vil tage kontrakt igen når ved hvor vi skal mødes* fortalte hun og alt blev tomt igen sophie rejste sig op med sæt hun tog sig til hovdet vaklede svagt hen til segen

Lani så bekymret på Sophie. Brugte sin bedstefars evne til at gå ind i folks hoveder og snuse rundt på hende. Fandt hurtigt ud af hvad der lige var sket.

Sophie mærkede ikke noget hun lukkede kort øjene hun fik overhovdte ikke brug for Lanis bedstefar hun smilede svagt da det gik op for sophie hvad lani lavede åbenede hun øjene smilede svagt men træt det havde taget meget af hendes kræfter " jeg skal hvist snart møde hende" sagdehun og undlod sige mere

Lani nikkede og fandt resten af det som hun ikke fortalte. Gik så ud af hendes hovede. "Hvor skal i møde hinanden?" Spurgte hun nysgerrigt. Hun kunne nogen gange ikke lade være med at stille spørgsmål. Hun ville rigtig gerne være journalist, men som det så ud nu skulle hun følge i hendes fars fodspor og blive genforsker.