Øver min evne :D

Tid: Efter skoletid
årstid: Efterår
Vejr: Varmt, men overskyet
Sted: Evne træningslokalet
Omgivelser: Nogen få andre elever
Påklædning: Ava

Lani gik ind i træningslokalet og stillede sig lidt væk fra de andre elever for ikke at forstyrre dem med sin træning. Hun vidste selv hvor irriterende det kunne være når folk forstyrrede. Specielt nye elever, som hende selv.
Hun skulle øve sig i at skifte form. Det var ikke alitd lige nemt og tit var det ret udmattende for hende at gøre, men det kunne være ret så nyttigt, hvis man ville slippe for skole nogen gange.
Hun smilede for sig selv for skiftede form til en ældre mand hun havde set engang.

Sophie stod i et hjørne hun hadede at skulle træne sine evner og det va også derfor hun var kommet meget bagefter de timer læren snakket om at skulle hjælpe træne hende men hun had afsloget hun vendte kort blilkket op imod de andre

Lani så tilfreds ned af sig selv, for at være hel sikker på at formskiftningen var gået fint. Det var den. Hun gik lidt rundt og vænnede sig til mandens lidt dårlige gang. Det så helt sikkert sjovt ud, specielt fordi hun havde et lidt anstrengt ansigt. Eller han havde faktisk, teknisk set.
Hun smilede skævt.

Sophie fik øje på en mand hun havde ikke set pigen skifte form og blev derfor mega forskrækket hun trak sig sammen for få krontrol igen det var virkelig svært og hun faldte sammen ned på gulvet hun havde fået kræftig hovdepine hun tog sig kort til hovdet men åndede lettet op hun havde nået få den styrret inden det gik galt en eller to elever gik hen imod Sophie for se om hun var okay Sophie nikkede langsomt og taknemligt til dem og de forsvandt igen over til deres tæning hun stirrede kort på manden " du forskrækkede mig" sagde hun i små riv hun trak vejret dybt før hun rejste sg op med vaklende skridt he i sit hjørne igen

Lani så overrasket på pigen og gik hen mod hende. I det hun gik hen i mod hende, skiftede hun form til sig selv igen. Hun smilede undskyldende.
"Det må du altså virkelig undskyld! Jeg er ikke vant til at folk besvimer" Sagde hun og smilede skævt. "Er du Ok?" Spurgte hun og lagde en hånd på hendes skulder. Hun ville nødig have at pigen skulle på hospitalet pga. hendes formskiftning.

" jeg er okay" sagde hun men hendes hovdepine var også ved at fosvinde igen med det bar ordi at når hun blev bange eller forskrækket k hun til bruge sin evne " det er bare min evne" hentydede hun til det faldet på guvlet hun betragtede pigen hun smilede svagt selvfølgelig havde hun jo ikke skræmt hende med vijle

"Men du må tusinde gange undskyld at jeg forskrækkede dig. Jeg øver mig bare lidt" Hun grinede kort og rakte hende sin hånd. "Jeg hedder Lani" Sagde hun med et stort smil.
Hun var meget nysgerrig efter at høre hvad pigens evne var.

" jeg er Sophie" sagde hun og gav Lanies hånd et klem kiggede kort på dreng der nærmede sig han ville gerne høre med hun skulede kort til før hen vendte blikket imod Lani hun smilede svagt " vil du ha den stor eller nemme forklaring?" spurgte hun og kiggede på hende hun regnede med hun gerne ville vide var hendes evne var men faktisk gd hun ikke rigtigt give hende den store forklaring da hendes evne var meget indvilket og svær at fostå men hun var også bange for at skade andre med sine telepatiske evner hun sukkede en smule

Lani så en smule forvirret på hende og smilede en anelse usikkert. "Bare den nemme. Jeg er ikke så god til at holde koncentrationen særlig længe" Sagde hun og trak på skulderne. Hun kunne ikke helt forstå hvordan Sophie kunne vide hvad hun havde tænkt. Hun havde ikke mødt særlig mange andre mutanter før.

" jeg er telepat men mine evner er meget indvilket" sagde hun og himmlede med øjene en smule af sig selv da det gik op for hende at hun havde læst Lanis tanker sometider kom til gøre det uden tænke over det " øhm det må du undskylde" sagde hun flovt vendte blikket væk over imod dregen igen jeg kan faktisk teleportere mine tanker over í dit hovde hvis jeg lyst" sagde hun og unlod at fortælle hende at hun kunne brug nogle bolte fra hendes hjerne som kunne gøre folk fortræd hun bed svagt i læben " jeg kan faktisk godt lide din evne den sej" sagde hun lagde hovdt på skrå " så det er derfor jeg fandt ud af at at ud gerne ville have at vide hvad min evne var" sagde hun stille

Lani nikkede. Nu gav det mere mening med at hun kunne svare på hendes spørgsmål, som hun havde tænkt inde i hovedet. Smart. "Det gør ikke noget" Grinede hun. "Men tro mig - du vil ikke have min evne" Mumlede hun stille. Nogen gange kom hun til at ændre form uden at lægge mærke til det eller lige pludselig ryge igennem gulvet.
Hun lænede sig lidt op af væggen og faldt igennem den med halvdelen af kroppen. Sådan at hendes ben stadig var inde i træningslokalet, mens resten var ude på gangen. "Argh!" Råbte hun irriteret.

Sophie grinede kort da hendes ben dringlede inde trænings lokalet og resten var over på den anden side det var de rene vand til de problemer hun havde hun kunne ved et uheld få en masse mennesker til blive bevidstløs og hun kunne påføre dem stor smerte og det var også defor det var så vigtigt for hende at fik styr på sin kræft " hey hvor blev du af?" spurgte hun og prøvede at holde en fnisen tilbage

Lani så sig en smule disorienteret omkring. "Det ved jeg faktisk ikke selv" Sagde hun og smilede usikkert. Hun kravlede tilbage til træningslokalet og satte sig ned. Tog sig til hovedet. "Det gjorde ondt" Mumlede hun for sig selv. På en måde skældte hun sig selv ud.

Sophie ville gerne hjælpe hun satte sig v siden af hendefor brug Telepatisk anstadighed som ville berolig folk det plejede altid hjælpe hende af med hovdpinen hvis hun var rolig hun koncenterede sig meget for lukkede alt andet ude hun håbede det ville vrikede for det var forkselligt fra person til person når de var vånge " jeg håber det her vil hjælpe" sagde hun fraværdende

Lani følte sig en smule mere rolig, men der var en slags summen inde i hendes hovede og hun følte sig utrolig utilpas. Fór forskrækket sammen da det gik op for hende hvad hun lavede. Det var ubehageligt at have en anden person inde i sit hovede. Hun var bange for at hun ville kunne se alt det der sket i hendes liv og alt hun havde tænkt.

Sophie stoppede med det samme op der lani fór sammen hun ville ikke snage i nået hun ville bare berolige hende hun sukkede kort men tog forsigt sine hænder op imod Lanis hoved igen hun håbede ikke hun var så bange " bare rolig jeg vil ikke snage jeg vil bare hjælpe" sagde hun tøvende og bed svagt læben

Lani så usikkert på hende. "Jeg ved ikke helt" Mumlede hun svagt. Hun følte sig alt andet en roligt. Det gjorde hun urolig at vide Sophie kunne vide alt om hende på få sekunder.

" jeg lover jeg ikke ser dine tanker med mindre du giver mig lov" sagde hun selvom der var en risiko ved at kunne komme til det hun tog sine hænder ned skødet hun ville ikke gøre noget der gjorde hende urolig " jeg skal nok lade være" sagde hun en smule trist hun ville ellers gerne hjælpe

Lani nikkede. "Okay" Mumlede hun og smilede opmuntrene til hende. Hun havde det med at overdrive nogen gange. Det var sikkert ikke så slemt. Sophie ville sikkert ikke finde ud af noget om hendes mutanthadende forældre.

Sophie smilede svagt til hende hun kiggede tænksomt over imod de andre elever og sukkede svagt det så nemt ud for de andre hun bed sig selv svagt læben hvorfor skulle hendes evner være så indviklet " er du okay?" spurgte hun forsigtig og fumlede med sine hænder som hun altid gjorde når hun var nervøs hun vidste ikke hvordan nervøsiteten havde sneget sig op på hende hun vendte igen blikket ned på sine figner

Lani nikkede og smilede. "Ja, det tror jeg" Mumlede hun. Det gjorde stadig en smule ondt i hovedet og lidt i den ene arm, men ellers havde hun det fint nok. Slaget var ved at tage af. "Jeg er vant til det. Det sker ca. 10 gange om dagen" Lo hun.

Hun smilede svagt lagde hovdet på skrå hun fumlede stadig med sine figner hun vendte blikke imod Lani hun smilede svagt " jeg skal bare blive forskrækket så går evnen amok" mumlede hun svagt så det kun var Lani der kunne høre det

Hun nikkede. "Jeg skal nok være helt afslappet" Lovede hun og smilede til hende.

" det er okay" sagde hun rejste sig igen " forresten så vil jeg ikke bruge dig som forsøgsdyr" hun bed sig svagt læben hun smilede svagt hun vendte ryggen imod Lani for at kiggede på de andre hun ville gå hen i det samme hjørne sm før

I mens Sophie vendte ryggen imod hende skiftede hun form til Sophie og smilede stort. Hun glædede sig til at se sin reaktion på at se sig selv.
Formskiftning var en ret god evne. Den kunne bruges til både godt og ondt.