Øver min evne :D

hun vendte om for sætte sin taske op på " vent her" sagde hun smilede svagt hun var skyndte sig alt det hun kunne og efter et par minutter va hun tilbage " undskyld jeg blev gal på dig"sagde hun undskyldede "jeg kan bare ikke lide at folk ved så meget om mig som du gør" sagde hun en smule flovt

"Jeg er vant til at vide alt om alle, så det var meget mærkeligt for mig ikke at vide noget om dig" Sagde hun og smilede skævt.

" jeg der gør du vel"sagde hun trak kort på skulderne hun hun var altid vant til at skulle gemme sit sande jeg men brød så slet ikke om når nogen vidste for maget om hende " jeg har bare været for van til gemmemit sande jeg" sagde hun og sukkede svagt

"Hvorfor dog det?" Spurgte hun forvirret. "Det er jo bedst hvis folk ved hvordan man er rigtig. Heller hadet for den man er end elsket for den man ikke er" Sagde hun og smilede skævt. "Det er siger bedstefar altid"

" jeg ved det ikke" løg hun hun bed svagt læben hun skulle heller ikke have alt at vide hun smilede kort og overbevisende " ved du hvor Emma er?" spurgte hun igen hun ville helst ikke snakke mere om sig selv

Lani nikkede og hendes øjne blev en smule slørede. "Hun befinder sig i L.A. I en slags café" Mumlede hun i trance. "Hun venter på nogen"

" skal vi tage afsted?" spurgte hun tøvende hun ville gerne have Lani med men vidste alligevel ikke om de skulle tage afsted hun bed svagt læben satte sig til sidst ned på tappen " er det mig hun venter?"spurgte hun forsigtigt og vidste heller ikke om Lani vidste det

Lani stod stadig i trance. Øjnene var fjerne og det så ud som om hun så på noget der ikke var der. "Hun venter på nogen. Jeg kan ikke se hvem"

" du bliver nød til føre mig til hende" sagde hun nærmest panisk hun måtte finde Emma koste hvad det koste vil

Hun blinkede lidt med øjnene. "Jeg ved ikke om jeg kan" Sagde hun tøvende.

" jo du kan" sagde hun opmunterede hun måtte finde hende koste hvad det koste vil hun smilede opmunterene

"Hvis vi teleportere kan vi havne inde i en væg!" Protesterede hun.

" så går vi" sagde hun lettere pressende hun måtte snakke med hende

"Så er hun væk når vi når frem!" Protesterede hun.

" jamen jeg vil se hende" sagde hun bedende hun ville så gerne hun lavede hundeøjene og håbede de ville virke

Lani tænkede så det knagede. Tog så fat i hendes arm og teleporterede dem til caféen.

Sophie blev en smule paf kiggede sig omkring heldigvis var de ikke endt i mur men ude i baglokalet trorede hun åbende svagt en dør op skyndte sig ud hun glemte helt Lani der var heldigvis ingen andre end den lysehåret kvinde der måtte være Emma som havde set hende hun satte kursen imod kvinden da hun vinkede hende der hen hun gik meget langsomt hun var nervøs hun betragtede kort kvinden stoppede op midt i det hele da det gik op for hende hun havde glemt Lani * Lani skynd dig nu* tænkte hun og sendte tanken videre til Lani

Lani blev forskrækket over tanken og skyndte sig efter hende. "Undskyld" Gentog hun højt flere gange efter hinanden og så på Emma. Nikkede til hende som hilsen.

Emma rejste sig gik hen imod dem med meget langsomme skridt hun betragtede kort Lani vendte blikket imod Sophie hun fortrak ikke en mine men rev et billed op lommen hun rakte det til sophie uden sige noget hun betragtede kort gispede " det er jo min far" hendes far havde også haft et billed men det var revet over på midten så det kun var hendes fa man kunne da Sophiehavde sagt de lyste Emma op i et smil "kom med" sagde hun med sin meget rolige stemme

Lani stod lidt bag dem og betragtede dem bare. Ret sjovt bare at se hvad de gjorde og så se deres ansigtsudtryk.

" kom vi skal lidt væk her fra før vi kan snakke" sagde hun gik hen til Lani tog hendes arm bagefter rev hun Lani med over til Sophie og tog fast i hendes arm og trak dm afsted hun sukkede svagt da hun gik ud af caféen hun gik ned af tom gade og de endtei en tom gyde

Straks de kom ind i gyden huskede hun hvad hendes bedstefar altid havde mindet hende om. Aldrig gå ind i en tom gyde uanset hvad og hvem hun var sammen med.
"Undskyld, Mrs. Frost, men min bedstefar siger.." Sagde hun inden hun tav. Tænkte at Emma sikkert godt vidste hvad hun ville sige.

Hun stirrede kort på Lani da hun sagde noget " bare rolig jeg har ingen planer om gøre jer noget" sagde hun med rolig stemme Sophie var rimlig stille hun vidste ikke hvad det var emma ville og hun smule spændt men hun kunne ikke finde ud af hvad de skulle her hun sukkede svagt " Lani har ret" sagde hun til sidst vendte blikket imod Emma

Lani så overrasket på dem begge. Skiftede form til sin bedstefar. "Emma? Hvad vil du med os?" Spurgte hun med sin egen stemme. Det så sikkert sjovt ud, men hun var ret nervøs.

Emma svarede ikke en mand havde fulgt efter dem fra Caféen Emma havde opdaget list efter de gået Emma stirrede på ham han var ikke en mutant " hvad vil du" vrissede hun til manden som ikke var blevet bange da Lani ændrede form han sikkert en af dem jagede mutanter manden svarede ikke stirrede bare på dem imens et smil bredte sig over hans læber