Øver min evne :D

Sophie grinede kort af Lani "jeg tror ikke hun ved det endnu" sagde hun kort til Lani " men du er den første der får de vide for du skal med" sagde hun bestemt og begyndte lukke Lani ud af sit sind og hjerne

Lani blev temmelig overrasket. "Hvorfor skal jeg det?" Spurgte hun.

//Lani er ude af hovedet og sindet //

" jeg vil ikke gå alene og du skal med fordi du har været en stor hjælp" sagde hun sukkede kort bd svagt læben vidste ikke om hun kunne forklare det bedre

Lani nikkede bare. Godtog forklaringen. "Fint nok"

" jamen så er det jo bare vente" sagde hun smilede kort før hun tog sig til hovdt det gjorde stadig ondt men bed det i sig " har du entlig kopieret min Diamantform?" spurgte hun forsigtigt hun lukkede øjene i tænkte igen

Lani nikkede. "Jeg skal bare røre dig engang så har jeg alle dine evner" Lo hun.

kiggede kort på Lani uden sige noget hun bed svagt læben hun lagde hovdet på skrå smilede svagt

"Hvorfor spørger du?" Spurgte hun nysgerrigt.

" jeg ved det ikke rigtig var nysrrig tror jeg" sagd hun og bed svagt i læben hun havde ligesom regnet det ud på en måde ikke fordi hun hade brugt hendes bedstefars evne men et eller andet havde fortalt hende at hun havde gjort det

"Jeg kan bruge evnen på de mutanter jeg har 'taget' fra" Mumlede hun og pillede ved en tråd på sin trøje.

" det er da der ikke noget i vejen med du må gerne bruge mine" sagde hun opmunterede hun smiledekort " hvad tror du hun snakke med mig om?" spurgte hun Lani for komme til at snakke om noget andet

"Jeg kan bruge dem imod dig" Næsten hviskede hun. Lyste så op i et smil. "Måske hvor fedt det er at se dig igen?"

" se mig igen?" spurgte hun betragtede hende kort før hun sukkede kort " det lige meget jeg kan godt fovare mig" sagde hun gav hende et kram " jamen jeg har jo aldrig set hende" sagde hun og kom tanke om det billed hun hvade der begyndte at gå sandhed op fra hende som hun ikke brød sig om " jeg tror ikke hun er min tante" sagde hun stille

"Evner er gode en styrke og svaghed" Mumlede hun. "Hvad mener du med det?" Spurgte hun forvirret.

" da jeg koncenterede for at få min normale form tilbage sendte hun et minde til mig det var hendes" sagde hun trak vejret en smule dybt "der var en kvinde med langt lyst hår jeg sikker på det var Emma hun måtte give Mig må det havde været til" sagde hun fundrede over det før hun forsatte " manden med ryggen til var min far" sagde hun overvejede vise hende billedet ved overføre til hendes sind men bestemte at de var for personligt til at gøre " hun er min rigtige mor" sagde hun kunne nu se den indvilket sammenhæng og sikker på at det var det hun skulle fortælle Sophie " Emma Frost er min mor" sagde hun og blev trist igen hun følte sig en smule forladt hvorfor havde hun ikke beholdt sophie en vrede ulmedei daden følelse kom hun vidste ikke men en grund måtte der jo være

"Så.. Emma Frost gav dig væk til din far og hun er din rigtige mor?" Sagde hun en smule forvirret. Hun kunne godt se sammenhængen.

Sophie nikkede hun vidste selv det lød meget fovirrende men der var sammenhæng og nu kunne se den men det gjorde det ikke nemmere for hende hun var stadig ved få kolde føddere men hun sikker på at det hun ville fortælle hende var vigtigt hun sukkede svagt Emma ville ikke blive en mor for hende Hannah var den eneste hun så som mor det var hende sammen med hendes far havde opfostert hende men al dette hørte fortiden hun bed svat læben Hannah og Antony var væk hun ville bare ønske at det var hendes fr der havde sagt det til hende men såda skulle det jo ikke være

"Jeg tror du vil kunne lide hende" sagde hun og smilede.

" hmm jeg håber måske kunne hun hjælpe mig med evnerne" sagde hun tænksomt hun var jo en telepat og det var sophie jo også

"Det er jeg sikker på at hun kan" Sagde hun og smilede.

" hun er jo trods alt en del af mig" sagde hun en smule tøvende hun lagde igen hovdet smule på skrå Emma havde haft sine grunde til at give Sophie til hendes farhun hadede hende men hun ville bare gerne havet nogen sige at hun havde en anden mor hun kiggede tænksomt rundt i rummet hun lukkede svagt øjene i

"Hvad har du tænkt dig at lave efter skolen her?" Spurgte hun nysgerrigt. Hun havde længe selv tænkt over hvad hun skulle lave, når hun var færdig med skolen.

" det ved jeg faktisk ikke" sagde hun og åbende øjene hun vidste ikke om ville lave noget her efter måske opsøge nogle af hendes gamle venner som også var mutanter hun rystede kort på hovdet " Hvad med dig?" spugte hun

"Måske blive genforsker ligesom min far eller journalist? Jeg har ingen anelse" Sagde hun og grinede kort.

" hmm jeg kunne egetlig den gang jeg var mindre ku godt tænke mig at blive dyrelæge men nu så tror jeg ikke" sagde hun og kunne ikke se sig selv som dyrelæge mere " eller måske skulle jeg blive på skolen undervise" sagde hun der var mange muligheder men hun troede ikke på hun kunne få arbejde