Ny og alene

Tid:irl
Omgivelser:ingen, de fleste er vel igang med at træne
Sted:pigernes korridor
Vejr:solen skinner varmt
Årstid:sent forår
Påklædning:et par lyseblå, stramme cowboy bukser, en hvid skjorte, hvide ballerina'er, og håret hænger løst og er svagt krøllet.

Mary kom gående hen af en gang. hun havde værelse nr.113.
Hun fandt endelig døren og åbnede den sukkende, hun kiggede
sig omkring og så to senge*hmm enten har jeg allerede en bofælle,
eller også får jeg snart en*tænkte hun og sukkede igen. Hun lod
fingrene løbe igennem det blonde hår og kiggede så på to skydedøre i hver
sin væg. Hun regnede med at det var skabene til tøj, så hun gik over til den side
hun havde valgt sig at tage, og åbende det tomme skab. hun lagde stille sit tøj derind,
og da hun var færdig redte hun sin seng med hendes eget sengetøj. hun satte sig på den
nyredte seng med den ene fod under den anden, og kiggede ud af vinduet*jeg håber virkelig
at der er nogen som vil kunne lide mig*tænkte hun trist og kiggede ned på sine hænder. En tåre
trillede da hun kom til at tænke på hvordan hendes forældre havde smidt hende ind på denne skole.
hun havde ikke selv noget i mod det, for så ville hun ikke være den eneste der havde specielle evner.
Pludselig havde hun forvandlet sig til en hundehvalp og sad og kiggede trist ud af vinduet

Cimberlie kom gående ned af gangen, hun havde lige været til en time sammen med nogle af sine venner, hun havde bare haft nogle almindelige timer i engelsk, det skulle også passes, hun ville nemlig gerne have sin eksamen så hun måske kunne blive til noget efter hun havde lyst til at komme videre i livet.
Cimberlie var på vej ned til sit værelse for efter at hente sit svømmetøj som hun ville tage med ned til skolens svømmehal for at træne lidt.

Mary hørte nogen ude på gangen. Der var lavet
en hunde/katte luge til hende, da skolen vidste hvad hendes
evne var. Så hun løb hurtigt ud af den på de små hvalpe ben
og kiggede op på en pige. Hun lagde hovedet let på skrå og
klynkede stille^^

Cimberlie blev lidt overrasket over at se en lille hund, selvom hun vidste der var kommet en der kunne ændre sig til dyr havde hun ikke mødt hende personligt endnu " omg!" sagde hun forskrækket, men slappede af efter noget tid, hun satte sig på hug og sagde "det er dog alligevel en sød lille en du kan forvandle dig til!" hun grinede let og smilede venligt til hende

Man kunne se at hunden grinede
og lidt efter stod Mary foran pigen i
menneskeskikkelse"Jeg hedder Mary Rose Johnson"
Sagde hun med et smil

Melanie kom gående ned af gangen mod sit værelse.
Hun var træt og i det hele taget smadret. Hun så kort på Cimberlie og på pigen ved siden af. Hun gabte og smilte skævt til dem. Så gik hun helt derhen og kløede sig lidt i nakken. "Hej." smilte hun og så rundt. x)

"Hej"sagde hun med et smil til den
anden pige."Jeg hedder Mary Rose Johnson"
Sagde hun med et venligt smil

Hun smilede kort til Melse og gav hende et kram "heys!" hun så på mary igen og sagde " jeg hedder Cimberlie Maroon Embress, har været her på skolen siden jeg var lille!" hun rakte hende hånden og smilede venligt til hende.

Hun trykkede kort og blidt hånden
"tja jeg er først lige kommet"Sagde hun
med et smil

Melanie krammede Cimberlie igen og smilte skævt. "Jeg er Melanie Sara Stryder." grinte hun og strøg en hånd gennem det sorte pandehår.
"Jeg har været på skolen, i et godt stykke tid." sagde hun og smilte. Hun så kort over på Cimberlie og smilte.
"Nå Cimber, hvordan har du det?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå.

Hun trykkede Marys hånd og sagde "tja, min mor efterlod mig her ikke særlig længe efter jeg blev født, så lærerne her har opdraget mig!" hun så på Melse og sagde "har det helt fint, overvejede at gå ned og svømme, men så mødte jeg Mary her!" hun smilede let til dem begge

"Min familie har smidt mig herind, de vil
ikke kendes ved mig, pga. mine evner,
Men jeg er nu meget glad for at være
her, for så er jeg jo ikke den eneste
der har evner som andre ikke har"
sagde hun med et skævt smil

Hun grinede lidt og sagde "nej det har du ret i, og altså ikke for at prale men jeg har også din evne nu, det ikk med vilje, men når jeg ser nogle bruge deres evne så kopiere min evne den, så hvis jeg ville kunne jeg forvandle mig til et dyr som du kan!"

"Nice evne!"sagde hun med et smil
og nikkede stille. Hun stak hånden i
lommen på de stramme cowboy bukser.
"hvor henne er svømmehallen?"spurgte hun
med et smil. Hun havde aldrig prøvet at
forvandle sig til et vanddyr før, og ville
gerne prøve det

"nede ved siden af idræts hallen, tæt på evne simulatoren ... emh det er lettere for mig at vise dig det. Men nu er du jo ny, det er ikke tilladt at bruge sine evner mod nogle, altså hvis de kan være skadelige, det er en af reglerne på skolen, man må kun hvis man er inde i simulatoren, det er vigtig at huske!" forklarede Cimberlie

"så forvandler jeg mig bare om til et ikke-skadeligt vanddyr"
Sagde hun med et smil

"lyder godt, jeg bruger også min evne nu og da, men aldrig for at skade nogle selvom jeg kan!" sagde hun med et smil " men jeg skal lige pakke mit svømmetøj inden jeg smutter derned, du har ikke set mit værelse det skal du da næsten!" sagde hun med et større smil

"okay, så ved jeg også hvor du 'bor'" Sagde hun med
et grin og forvandlede sig om til en lille legesyg kattekilling

Hun grinede og nikkede hun gik lidt længere ned af gangen, hun boede i værelses nummer 6, hun havde et lyserødt værelse, og hvide gardiner, en god dobbelt seng og skab, bord og en stol og en bærbar computer, hendes rum stod godt ud til skolens ude område, hun havde den smukke have udenfor sit vindue.

"Wow, her er lækkert!"sagde hun med et
smil"Jeg har ikke selv fået købt noget til
mit værelse endnu, for jeg er jo lige kommet
og før vidste jeg jo ikke hvordan det så ud"
sagde hun med et smil og betragtede værelset

"hun smilede og sagde "jeg har også haft noget tid til at kunne indrette mit værelse!" forklarede hun og gik over til skabet, hun tog en lyserød bikini ud og smed den på sengen og spurgte "hvordan er dine forældre så?" med hovedet inde i skabet

"Strenge, vil have at alt er perfekt!
Da de opdagede min evne, blev de
vrede, og begyndte med det samme
at finde ud af hvordan de skulle komme
af med den. De tog mig med til hospitalet,
hvor de så fik af vide at der var lavet en
skole til, "mærkelige" -som de kalder os-
mennesker som os. Tja så gik der en måneds
tid også havnede jeg her. Min bror, hadede
mig fordi at pigerne ikke gad at komme med
hjem til ham og sove, fordi at de var bange for
mig!"sagde hun"De var bare nogle feje krystere!"
mumlede hun en smule vredt

Hun rystede på hovedet og sagde "sådan nogle folk er bare for meget, jeg har ikke snakket så meget om hvem min mor er, jeg kender ikke til min far, men ved hvem min mor er, ved også jeg har søskende men mine søskende kender ikke til mig, og min mor hun har kun opsøgt mig få gange!"

"Tja jeg har aldrig rigtigt kunne lide
mine forældre! det kan godt lyde meget
hårdt, men tja de var bare ikke som mig!
og det samme med min bror, jeg var så anderledes
end dem"Sagde hun"Men jeg er glad for at jeg er
her nu"Sagde hun med et smil"og jeg har stadig mit
kreditkort, for mine forældre har åbenbart stadig lidt
kærleighed til mig, for de mener at jeg skal have det
godt her"sagde hun med et skævt smil

"hmmh, måske er det ikke fordi de ikke kan lide dig, men måske er bange for dig, bange fordi du er anderledes, har prøvet det før, folk der reagere på den ondeste måde fordi man er anderledes, men inderst inde er det fordi de er bange for en, og det er svært at forstå, men sådan er det ofte!" sagde hun