er ikke sulten

"Mary her"Sagde hun med et smil
og satte sig ned ved siden af dem
og tog en bid af sin mad

hun betragtede kort Mary og smilede " hyggeligt at møde dig" sagde hun bed svagt læben hun kiggede så over imod Cimberlie " min far havde også evner men han hadede det" sagde hun stille og tøvnde men de virkede nu ret søde hun fumlede med sine finger som hun altid gjorde når hun blev en smule anspændt

"i lige måde"Sagde hun med et smil
"Hvilke evner havde han?"Spurgte
hun nysgerrigt men forsigtigt

Hun skulle til at stille det samme spørgsmål, men tøvede da Mery allerede havde sagt det. Hun ventede dog bare nysgerrig på svaret der snart ville komme. Cimberlie kendte ikke sin far, kun sin mor, hun ville ønske hun vidste hvem hendes far var, men det gjorde hun ikke, hvert fald ikke endnu.

Hun kiggede på dem med et tænksom blik men sukkede kort " han kunne styrre vandet ved at røre ved det eller kigge på det" sagde hun og bed sig svagt læben hun hun vendte blikket imod de andre fo studre dem en smule før hun igen vendte blikket ned bordet " er der nogen i jeres familie evner?" spurgte hun og prøvede på ikke at lyde for nysrrig

"Sejt"sagde hun med et smil"Tja jeg ved det ikke
for mine forældre kan ikke fordrage ting der ikke
er perfekt, og dette er i deres øjne overhovedet
ikke perfekt, så hvis der er så ville de aldrig tale
om det!"sagde hun med et skævt smil"Men hvad
er din evne?"spurgte hun med et smil

" jeg kan bare ikke forstå ham, han kunne åbenbart ikke se det var en gave han fået sagde hun stille hun og kneb øjene sammen da hun kom til tænke på alle de gange hun havde skædtes med ham siden hun selv var blevet en mutant " de kan vel bare ikke se glæde ved at ha mutanter som os" sagde stille undlod sige noget om at hun gerne vill være fri for sine anstrengende kræfter hun sukkede svagt og bed sig læben hun ville gerne give alt for liv uden evner men hun kunne da godt se det gode ved mutanter " jeg telepat men de ting jeg kan øhm med mit hoved er meget indviklet jeg meget mere end bare læse tanker" sagde hun og sukkede imens hun åbende øjene bertragtede Mary hun vendte blikket over imod Cimberlie for se hvordan hun reagerede hun begyndte igen at fumle med sine figner hun var bestemt ikke glad for snakke om sine evner hendes fars formaninger om ikke stole på andre mutanter end sig selv havde præget hende meget hun men ville gerne stole på dem men det var meget svært for hende for ind til fornyligt havde ikke hun kendt andre mutanter end hende og hendes far og så den lyshåret kvinde fra hendes drømme hun sukkede svagt igen hun lagde ingen gang skjul på at var bange for sine evner hun faktisk rædselslangen for dem hun kunne når som helst og hvor som helst komme til slette et minde skifte det ud med nyt det det gjorde hendes mest bange var at hun ved uheld kunne gøre folk fortræd både mutanter og ikke mutanter hun kunne med hjælp fra sine kræfter gøre andre mutanter strækere men kunne endda hvis de skullegå helt galt også bevidstløse selv bestemme når de skulle vågne

"min mor har også evner, hun kan også gøre det samme som jeg kan, transformere sig, til en anden person og hvis det er en mutant hun gør det til tager hun automatisk deres evner tror jeg, hun bliver kaldet mystique, men har kun set hende meget få gange, hun har efterlod mig her da jeg var lille, jeg ville sådan have ønsket hun ville havde opdraget mig, men det var ikke det hun ville. jeg ved ikke hvem min far er, men min mor har jo aldrig brudt sig om almindelige mennesker, hun frastøder dem lige så meget som kat gør ved vand, så måske er min far også en mutant, ellers kan det være han er et almindeligt menneske og så var derfor min mor ikke ville have mig, hun efterlod mig før mine evner begyndte at virke, jeg var 3 da jeg begyndte at kunne forvandle mig!" forklarede hun

hun lyttede kort hun lagde hovdet på skrå " mystique" sagde og smagte på ordet hun havde hørt "hende har jeg hørt om" sagde hun en smule forsigtigt hun betragtede kort Camile hun overvejede kort om hun måske kendte Emma Frost men hun valgte at undlade det hun fugtede kort sine læber

Hun nikkede og sagde "ja... mysique, eller Raven, jeg kalder hende bare raven!" sagde hun og trak på skulderne

Hun smilede svagt hun ville gerne sprøge om der nogen kendte Emma Frost hende fra den drøm men hun havde vidste ikke rigtig om skulle sprøge vendte blikket op Camile hun tøvede en smule " ved i noget om Emma Frost?" spurgte hun forsigtigt hun sukkede svagt tog sig kort til panden " jeg drømmer meget om hende for tiden" sagde hun lettet nu havde hun fortalt det drømmen kunne som sagt ikke betyde noget men hva kunnema forvente

Hun nikkede og sagde "har hørt navnet før, var hun ikke en af de mutanter som der blev eksperimentere med? eller det som Magneto gjorde ved mutanter for at udvikle dem til et højre nivou?"

Hun trak kort på skulderne hun vidste ikke rigtig noget om hende andet end navnet " jeg ved ik" sagde hun hun og tog sig kort til sin venstre arm " jeg har kun hendes navn fra de der drømme" sagde hun og vendte blikket ned i bordet hun følte sig helt fortabt

"prøv at spørg en af lærene til råds, det kan være de ved hvem hun er!" forklarede hun, hun smilede opmuntrende til hende, lærerne vidste mere end hvad man lige gik og troede,. en af lærerne var tankelæser og en anden synsk.

" måske gør jeg det" sagde hun smilede bredt hun ville gøre det så snart hun kunne hun lyttede svagt til Camile imens hun sagde det om lærene hun vendte blikket imod Camile * måske kan de hjælpe mig* tænkte hun og smilede kort