er ikke sulten

Sophie sad for enden spisebordet hun havde haft en hektisk daghn sukkede svagt hun været i dårlig humør efter episoden med Alex og Alice hun prikkede iterret til maden hun stirrede en smule ovr på nogle piger der fnisede hun rystede kort på hovdet af dem de kunne gøre som dehade lyst hun gad ikke at fosvare sig hun gav sig istedet for til prikke i et stykke kylling og skilte de så bette stykker

Cimberlie kom gående ind i spisestuen, hun havde været til time og havde kommet lidt for sent til spisning, hun så en ledig stol overfor en pige, hun ikke havde set før sådan rigtig. Hun smilede venligt og så sig omkring efter hvad der var og spise *kylling* tænkte hun og sukkede, det var ikke hvad hun helst ville have men det var ok, hun tog et overlår og nogle fløde kartofler til

Sophie smilede svagt da hun hørte stolen overfor blev rykket hun rettede langsomt blikket op imod pigen som satte sig i stolen hun betragtede ganske kort pigen før hun igen rettede blikket ned for at prikke lidt hun bestemte sig aligevel for spise en smule hun tog styk kylling trykkede lidt " ey" sagde hun efter hun var færdig med den ene mundfuld

Cimberlie så op på pigen igen og sagde venligt "hey!" hun tog en bid kylling og spiste den hurtig, hun sank maden og spurgte "er der noget galt? du virker lidt nedtrykt!" hun lagde hovedet let på skrå, på en spørgende måde.

Hun trak kort skulderne " det er ligegyldigt der er alligvel sket"sagde hun rystede på hovdet hun havde engtlig ikke lyst til at snakke om " sophie" sagde hun venligt hun lagde kort hovdet på skrå hun bed svagt læben

Hun rynkede lidt på øjenbrynene og spurgte "sikker?" hun vidste hun nok ikke skulle blande sig hvis hun ikke havde lyst til at snakke om det, men hun ville gerne være der for dem der havde brug for det "jeg hedder Cimberlie!" sagde hun venligt og smilede igen.

" nej jeg har det fint" sagde hun og kiggedelidt mere undrsøgnde på hende det undrede hende a først va kommet nu det var rimlig sent men hun måtte havde haft en masse timer lige som hende " har du haft mange timer?" spurgte hun undrende og lagde ikke skjul på at det undrede hende sig over at hun først var kommet nu

"har altid mange timer, og træner også meget, så ja kommer ofte forsent til middag og andre ting, men jeg er lidt besat af at træne, jeg har en evne der kan fornyes hver dag!" sagde hun med et smil, det var jo rigtig nok, hver dag kunne hun finde en ny evne at kopiere, men det betød også det var mere for hende at skulle lære at kontrollere

hun kiggede på Cimberlie det var først nu hun så at Cimberlie så veltrænet ud det var nu ikke de store hun gjorde andet end spise sundt varieret hun sukkede " virkelig det kan man også godt se" sagde hun smilede svagt hun var selv en der løbede trænede hun elskede især når hun trænede til en marton " jeg gør sådan set ikke andet at løbe" sagde hun lagde hovdet på skrå " marton det er noget af det bedste jeg ved" sagde hun blev mere munter

"hmmh tja jeg løber ikke så meget, jeg svømmer mere og så elsker jeg spring gymnastik, det er også derfor man ikke rigtig ser med det samme jeg ser trænet ud fordi jeg har sørget for at få aflange muskler, men vil heller ikke ligne sådan en pumpet en, det er ikke flot!" sagde hun med et smil

" aflange muskler?" hun tyggede lidt på det hun vidste ikke at der noget det hed aflange muskler men sagt så var der heller ikke så meget andet sport en løbning dr interserede hende " næe det tror jeg eller ikke det ville" sagde hun lagde hovdet på skrå

"ja aflange muskler, emh det er lidt svært at forklare, det er at musklerne er mere smidige, har du ikke set forskellen på en svømmer og en der styrke træner, en der styrke træner har meget runde muskler, gode til at løfte noget der er tungt, mens en svømmer er hurtig og smidig, på grund af deres muskler er aflange. !" forklarede hun.

hun blev en smule flov hun hade da nok set det men det va ikke noget lagde mærke til det " joh måske men tror ikke lagt mærke til de" indrømmede hun vendte flovt blikke ned tarlaken

"tja, det er ikke alle der ligger mærke til det, jeg gør, men jeg lægger også mærke til rigtig meget.!" sagde hun med et smil, hun mente ikke det var noget man skulle være flov over ikke at vide, Cimberlie havde bare en masse viden, og nogle gange snakkede hun for meget.

" næe så er jeg ihvertfald ikke den eneste" sgd hun lyste op i et smil hun virkede rar og hendes humør var steget et par grader stirrede lidt på Cimberlie hun så ud til at have været her længe hun bd sig svagt i læben

Hun rystede på hovedet og sagde "nej det er bare mig der er lidt nørd!" hun grinede let og vendte da blikket mod Mary, hun nåede at se den voksne løve hun havde formået at forvandle sig til og sagde "wow may, det er utroligt, har du allerede lært at forvandle dig til voksne dyr?"

sophie vendte blikket imod døren hun gispede en smule forskrækkt da hun så den voksene hun løve hun bed sig svagt og smilede til løven " hey" sagde hun vendte blikket væk døren over imod cimberlie " ja hvis du siger det" sagde hun enigt

"tja man kan vel enlig godt være stolt af at være nørd, bare sådan lidt nogle gange, altså synes enlig ikke det burde bruges i en negativ form!" sagde hun og så på Sophie, og tilføjede "forstår du hvad jeg mener?"

Sophie tænkte sig om men hun forstod det godt "ja jeg forstår" sagde hun nikkede hun syntes Cimberlie havde ret hun bed sig svagt læben

Hun smilede og sagde "det enlig det samme med os, vi burde heller ikke blive nævnt som en negativ ting af almindelige mennesker, vi er ligesom dem, altså vi har bare en gave, de ikke har, hvorfor skal der gøre så meget imod det?"

" du har fuldstændigt ret" sagde hun og nikkede enigt hn sukkede svagt " det er sikkert fordi mennsker er bange for ting der ikke normale" sagde hun stille hun lukkede øjene svagt i da hun kom tanke om sin far og hvor meget han hadede at var Mutant han nævnte det hele tiden for Sophie

Hun nikkede og sagde "ja du har ret, det er også det jeg siger, de er bange for det der er anderledes fordi de ikke ved hvordan de skal forholde sig til det, så derfor finder de den nemmeste løsning og det er at afholde sig fra det de ikke ved hvad er!"

Mary Smilede"Det skete faktisk en dag da jeg havde
prøvet at forvandle mig til et voksent dyr. Jeg blev bare
så vred over at det ikke lykkedes og vupti, så var jeg en
voksen løven"Sagde hun med et smil"Så nu arbejder jeg
på at ike at skulle forvandle mig hele tiden, det er meget
svært nu hvor jeg har lært at jeg skal bruge mine følelser
til at forvandle mig om, og da jeg har mange følelser skal
jeg virkelig koncentrere mig hele tiden for ikke at blive et dyr,
lige meget hvad jeg føler"Sagde hun med et smil, og vidste ikke
helt om de forstod hvad hun mente

Sophie vendte sig imod pigen da hun snakkede hun nikkede svagt hun smilede kort og åbende munden for sige noget men lukkede vendte blikket imod Cimberlie " ja det vel bare sådan de er" sagde hun stille vendte blikket imod pigen " mit navn er Sophie" sagd hun venligt