døser hen i den drøm igen

X tog sig ikke at Soph's latter. Hun løftede sin arm, med en åben hånd i toppen, og sad sådan i et stykke tid. Hun så stadig på Soph med rynken, helt intakt. Pludselig greb hun lynhurtigt et ternet hefte i sin hånd. "Når alle er specielle, er det ligesom at ingen er-" læste hun op, og begyndte at skrible med en kuglepind som var hægtet fast om heftet. Altså det havde den været, lige indtil hun havde taget den af... "specielle." mumlede hun, imens hun skrev det ned.

Da hun var kommet til sig selv igen kiggede hun på blokken igen uden sige noget hun lænede sig tilbage på træstammen hendes øjene var lige ved falde i men hun kæmpede fo holde sig vågen men lyden af kulgepennen skrible ove papiret gjorde hende døsig hun undertrykte en gaben

"Er du træt?" spurgte X, og skrev noget mere med sin fine sirlige skrift. Hun var ret god til det her... Tis, et spørgsmål hun ikke kunne... "Hvor mange Harry Potter-film, er der lavet?" spurgte hun stille, for hun viste ikke rigtigt om Soph sov.

" hvor skal jeg vide det" klagede hun satte sig op hun kendte ihvertfald ikke svaret hun havde hverken læst bøgerene ellere set filmene hun sukkede kort og en smule flovt " hvad laver du spurgte hun hurtigt fohun ville ikke stå til regnskab for ikke at have set eller læst Harry Potter

"Alle spørgeskema'erne, i kryds&tværs'erne." forklarede hun. "Min tante gav mig en helt vildt stor stak med. Hun sagde at jeg måske kom til at kede mig, men jeg bruger dem kun om aftnen, når jeg skal sove." Hun smilede skævt.

" nåre" sagde hun grinede kort hun smilede " jaer noget skal i ubegavede børn jo tage jer til"sagde hun drillende " undskyld jeg spørg" sagde hun lettere forlegnt " men hvo gamel er den spillende kok?" spurgte hun og lagde hovd på skrå

"Den spillende, intilligente, kokkeagtige, atletiske pige," rettede hun fraværende, med sit blik klistret fast på heftet. "er 15 år."

hun kiggede " arg så er jeg jo gammel" klagede hun selv om kun var tre år ældre rystede kort på hovdet "det kn du altså ikke være bekendt" sagde drillende

"Jeg er det ikke bekendt." sagde hun fraværende. "Det er mine forældre, til gengæld." Hun elskede bare at joke, til sådan nogle lejligheder.

" hmm ja det er dine forældres skyld" sagde hun mut lod hovdet falde let på skrå hun grinede kort

"Tja... Mine forældre." Hun hadede sine forældre, helt vildt. De havde bare kaseret hende, fordi de opdager at hun er mutant, og så smider de hende væk, uden at blinke.

" øhh det må du undskylde" sagde hun forsigt hun så virkelig ud til hade sine forældre hun ville ikke gøre hende ked af det stirrede kort på hende hun kendte ikke følelsen hendes forældre havdealtid sat pris på hende og elskede hende var

X så overasket på hende. "Det var da mig der bragte det, på banen." sagde hun og rodede sig i håret. "Det er da ikke din skyld!"

" næe de ved jeg godt men det gør mig alligvel ked af det når forældre kan gøre sådan noget ved de børn bare fordi de er anderledes" sagde hun og undgik ordet mutant når folk på skolen hørte det ord havde de de med blive gale men Sophie så sig selv som mutant det havde hendes far altid sagt til hende at hun var hun lagde kort hovdet på skrå sukkede svagt

"Hvordan viste du det?" spurgte hun overasket, men lo så. "Jo, selvfølgelig... Du er jo en hjernevrider."

Hun blev en smule flov da det gik op for hende at hun nu havde læst hendes tanker sometider skete det bare uden hun engtlig tænkte over det " det må du undskylde" sagde hun smilede en smule flovt " det sker altså bare en gang imellem" sagde hun lagde hovdet på skrå

"Det gør ikke noget." sagde hun smilende. "Det er jo din evne. Nogle gang bruger jeg også bare min, uden at opdage det."

Hun smilede svagt " men at læse folks tanker er alligevel lidt for privat fo nogen"sagde hun stillle men kunne ikke lade være med smile

"Jeps, måske nogle som er vilde med dig, men for generte til at sige det?" Hun smilede skævt ved tanken. "Men det kunne måske også være ret praktisk?"

"måske har du ret" sagde hun smule tøvene hun ville nu sel lade dem komme og sige det til hende " jeg tror nu jeg ville vente til selv sage det" sagde hun ærligt

"Ja, det er nok det bedste." sagde hun med et bredt smil. "Man kan godt få spasma af det, tror jeg."

hun smilede svagt " ja det er det vidst" sagdehun og grinede af det sidste hun vendte blikket imod Alex kiggede igen på sine hænder " men jeg nu sige at til forhold til læse tanker eller sende en strom imod nogen" sagd hun stille "så tror jeg vil vælge a læse tanker" sagde hun en smule drillene

"Ja, sikkert." Hun smilede igen, og grinede med.

Hun puffede kærligt til Alex " men jeg har sagt du kan bytte" sagde hun hetydede til hendes evner hun kunne ikke selv lade være med grine

"Uha." sagde hun og puffede tilbage. "Det kan jeg godt huske."