døser hen i den drøm igen

Master-X //Elsker bare det kælenavn !! ^^ Sorry, tilbage!! >__<

Alex' ansigt stod lige foran Sophies igen. "Hallo, er det ikke dig igen?" spurgte hun, og smilede opmuntrene. "Havde du mareridt?" Hun sad ved siden af Sophie, og hendes hår var lidt uglet. Hun havde selv sidtet ved siden af Sophie, da hun så at hun sov.

// det gør ikke noget ^---^//

Hun smilede svagt " jep det er mig" sagde hun undertrykte en gaben hun nikkede " men jeg ved ikke om det er marridt" sagde hun kiggede tænktsom over på de mange andre der ikke så ud til at have problemmer med deres kræfter

Alex smilede skævt, og rodede lidt i Sophies hår. "Det så lidt ud som om det var et mareridt."

" arrg"sagde hun viftede med armen hun kom grine hun kiggede på Alex " jeg tror det har noget med mine kræfter at gøre" sagde hun megt stille

Alex lænede sig frem, og fik øjenkontakt, ret nemt. "Hvad er dit evne, da?" spurgte hun intresseret. "Min er vind."

" jeg kan læsetanker men jeg kan også en helt masse andre telepatiske ting"hun gjorde det kort for hun hade ikke lyst til snakke om de sidste

"Aha, du er sådan en hjernevrider?" spurgte hun, og smilede stort. "Hvor sejt! Det var min tantes bedstemor, også!" Hun rodede i sit hår, ved tanken om hendes tante. Hun savnede hende helt vildt.

" ja det kan man godt sige" sagde hun sukkede hun kom til tænke på sine forældre som hun havde dræbt " e også noget andet med mine evner" sad hun stille

"Hvad?" spurgte hun, lidt forvirret. "Hvad er der galt?" Alex var en god menneskekender, hun kunne læse næsten alle følelser, ved de fleste personer.

" psysionic kraft bolte" sagde hun sukkede hun havde fornydeligt fået vide hvad det var hun kunne ved bruge de kræft kunne hun som ikke har fysiske effekt, men som kan påvirke offerets sind, således at fremkalde ofret smerte eller bevidstløshed, og også dette kan medføre psykiske smerte blot ved at berøre Pande af hendes offer. hun kunnne også telepatisk adstadig på hendes ofre, således at hvis der allerede er gjort bevidstløs så forbliver de bvidstløse så så længe hun fortsætter med at adstadig dem. Det er uvist, hvor effektiv hende beroligende evne er på ofre, der er vågen " ja mine evner farlige jeg kan påføre andre smerte ellere gøre dem bevidstløse og endda holde dem bevidstløse" sagde hun blev ved det hele hun kunne ikke styrre dem og det kunne gå meget galt hvis det skulle derfor holdte hun sig meget for sig selv

"Sygt.." mumlede hun og tænkte over det. "Er det ligesom Tornerose?" spurgte hun, og blev useriøs igen.

" hmm hvis du ser det sådan men jeg kan få dem til vånge" sagde hun bd sig svagt læben " heldigvis" sagde hun åndede lettet der hun fik sagt det sidste hun kiggede på Alex hunså ikke ud til at have skræmt hende væk

X smilede lidt af hende. "Godt, folk har ikke godt af at være ligesom Tornerose." hun smilede opmuntrene til hende, for hun så ikke så godt ud.

" det har jeg hørt" sagde hun og fangde den hurtigt hun kom til grine hun smilede svagt der fik holdt op med at grine " jeg ville elle have en mindre indvilket kræft" sagde hun muntert " så som at kunne forvandle sig til dyr måske" sagde hun men rystede kort på hovdet der hun ikke kunne se sig selv med den kræft

"Det ville jeg også gerne have haft.." mumlede hun, betaget ved tanken. "og nu skal jeg så trækkes med hylende vind, og sindssyge cykloner." Hun lod som om hun var rigtig irriteret.

" hvis vi ku byttte villle grene sagde hun smilede " så ville jeg ihvertfald slippe for konstant hovdepine" sagde hun " din evne er da bedre end min sagde hun opmunterende

"Hvis din evne også handler om konstant migrene, skal jeg nok holde mine fingre for mig selv." jokede hun og hendes øjne glitrede, som de kun gør når hun har det godt ^^

" ja desvære men det r altså også meget hårdtat læse folks tanker konstant" sagde hun små grinede hun lagde ikke skjul på at hun hade svært ved styrre sin evne hun bed sig svagt læben " jeg kunne ellers godt bruge en vikar" drillende hun

"Wauw," sagde hun og grinede lidt, ved tanken. "Hvor nice. Lad os lave en anonce: Søger vikar, til magiske telepatiske-evner." Hun kunne ikke lade være med at smile lidt mere.

" sometider ville det være rart at være normal" sagde hun men fortrød med det samme da hun havde sagt det måske kunne hun få Alex til glemme det hun sukkede kort af tanken trak lidt på skulderne " Forresten så tror jeg ikke der er nogen som vil søge stilingen" sagde hun og fnisede en smule

X var lige ved at sige hende imod, da hun talte om at være et normalt menneske, men da Soph talte igen, tog hun det i sig, og tænkte på det andet. "Du har ret," sagde hun oprigtigt. "Jeg ville helt sikkert ikke gøre det!"

" jaer men det er rart føle at der er et sted hvor næsten kan være normal " sagde og hentydede til skolen der eneste de manglede var familien så ville det være normalt " altså mener her er man normal allehe kræfter" sagde hun lukkede i da hun syntes der kom masse vrøvl ud nu

"Yeah, her er alle specielle." hun smilede lidt kejtet, men blev så en anelse dyster, på en eller anden måde. "Tjo, det betyder at ingen er specielle..." En stor rynke blev tydelig i hendes pande.

" nemlig her er vi helt normale" sagdehun kunne ikke stoppe en latter de fik øje på den store rynke som kommet i hendes pande " ej hvad er det?" spurgte hun drillende og pegede på rynkeni hendes pande hendes latter var blevet endnu højere