Sidder for sig selv

Sted. Tv Stuen
Vejr. Det er koldt og regner udenfor
Tid. 20.43
Omkring. No one
Påklædning. Grøne jeans, sort t-shirt og militørstøvler.

Benjamin sad for sig selv i Tv Stuen. Hun sad og kastede fjernbetjeningen frem og tilbage i rummet med sine kræfter. Hendes ene arm var udstrukket mod fjernbetjeningen som bevægede sig frem og tilbage rundt i rummet. Man skulle passe på. Ellers fik man den bare i hovedet. Hendes blik var ulæseligt og hun kedede sig ret meget.

Salomon kom ind & så Fjernbetjeningen
"Altså man bruger normalt en fjernbetjening" Sagde Han & Smilede stort til hende

Benjamin fik et mindre chok da drengen kom ind. Hun trak sin arm til sig og fjerbetjeningen faldt til gulvet med et hult bump. Hun trak på skuldrene "Måske.. Men der var sår'n set ikk rigtig noget i flimmeren" sagde hun og så hen på den sorte tv-skærm.

Han smilede til hende & Gik over & Samlet fjernbetjeningen op & Satte sig i en lænestol

Benjamin sad med fødderne oppe i sofaen. Hendes blik var på drengens hele tiden. Hun var forsigtig. Det havde hun altid været. Det var svært for hende at stole på folk.

Han tænde stille for fjernsynet & trykket med det samme over på mtv

Benjamin hev sit blik væk fra drengen og så på flimmeren, men var ikke rigtig til stede i det. Hendes øjne var der, men hendes tanker var gået et andet sted hen.

Han lagde hovedet let på skrå & så bare på fjernsyn med et smil

Det tog nogle minutter før Benjamin så ud som om at hun var til stede igen. Hun så lidt over på drengen igen som stadig så på flimmerens underholdende ting. Benjamin forstod ikke folks besættelse over disse kasser. Hendes selv havde aldrig haft et fjernsyn. Hun ville heller ikke rigtig have et. Hun ville sikkert bare være som de andre; Zombier som kun kan sidde foran skærmen og glo på tingene og savle over de lækre fyre eller kvinder som ville være der.

Salomon Grinet let over noget der var sket i fjernsynet
Mtv var hans favorit Kanal han sad normalt ikke selv rigtig foran fjernsynet

Benjamin så på flimmeren da der åbenbart var sket noget sjovt, men opgav hurtigt at kunne forstå hvad der skete. Hun strøg nogle fingre gennem sit grønne hår så det kom væk fra hendes ansigt.

Salomon trykket videre hen til History Channel
Hvilken han også elskede at se

Bejamin så på flimmeren og smilte lidt da der faktisk kom noget lidt forståeligt og fornuftigt på skærmen.

Salomon smilede bare & Mumlede af & til det manden sagde i Fjernsynet

Benjamin trak sine ben op til hagen og lod hagen hvile på dem. Hendes blik var halvt på flimmeren og halvt på drengen.

Salomon så hun halv kiggede på ham & Smilede let til hende

Benjamin smilte ikke tilbage. Det var ikke særlig nemt at få hende til at smile. Hun så helt over på drengen og sagde intet til ham.

Han så stille på hende et kort øjeblik enden
Han vendte blikket mod fjernsynet
Han kiggede ned på gulvet & slukkede så for fjernsynet
Han ville egentlig gerne op på sit værelse & Spille lidt Wii eller på en af sine andre maskiner

Der var lidt stilhed mellem dem. Til sidst kom der et lille suk fra Benjamin og så på drengen "Hvem er du?" spurgte hun da hun ikke havde fået drengens navn at vide.

"jeg er bare en Dreng med Navnet Salomon Hvad med dig" Spurgte Han hende stille

"Jeg hedder Benjamin" sagde hun og så på denne dreng som hed Salomon.

"Benjamin" Sagde han & Så tænkende ud af vinduet

"Nemmerlig" sagde hun og fulgte hans blik ud af vinduet.

"Hyggeligt at møde dig" Sagde Han & Så kort på hende

Hun nikkede "Oss hyggeligt at møde dig" sagde hun og så på ham.