Lidt træning

Cimberlie var inde i gymnastik hallen hun gik ind i det rum med trampolinerne, det var heldigt der var højt til loftet fordi der var mange mutanter der kunne hoppe højere end almindelige mennesker, Cimberlie havde sin mors gode form, mest fordi hun selv havde brugt meget tid til at træne, men hendes mor havde altid været meget smidig og meget atletisk. Hun havde sin trænings dragt på, spring gymnastik var en af hendes yndlings sport. Hun startede med at trække ud inden hun begynde at træne da hun vidste det var en vigtig ting at huske. Hun sad på gulvet, med benene spredt, og bøjede sig ud for at nå spidsen af sin fod, det var let for hende, hun var meget smidig, ligesom sin mor.

Sara gik ind i en stor sal. Nærmest en hal. Hvad den jo også var, hvilket hun endnu ikke vidste. Hun så sig om, og fik øje på en pige - Eller skulle man sige kvinde. Hun sad på gulvet og lavede strækøvelser. *Shit*. tænkte hun, da hun så hvordan hun sad. Alene det var mere end hun formåede. Hun var i skidedårlig form. Men som 'superheltinde' - Om så må sige? Var en god form vel vigtigt. Som eksempel når man skulle ud at redde verden. Hun grinede lidt, men rystede så på hovedet og gik over mod hende, langsomt. Nu var hun alligevel blevet set, så kunne hun lige så godt bare hilse på hende i stedet for at opføre sig uforskammet. Hvad hun så ofte gjorde. "Hey. Jeg hedder Sara." Sagde hun bare. Uden overhovedet at tænke sig om. Hun stod bare der og kiggede på hende. Hun var godt nok flot i forhold til hende selv. Hun havde muskler? Og så var hun en kvinde. Hun selv var mere.. Slasket? Naah. Lille og slap. Hun havde nu aldrig rigtig syntes at man som pige skulle være videre maskulin.

Hun så på pigen der præsenterede sig som Sara og smilede venligt, hun rejste sig elegant op og sagde "heys jeg hedder Cimberlie!" hun rakte hånden over til hende som et venligt håndtryk. Hun havde altid selv elsket at være i god form, hun var slankt og veltrænet men dog heller ikke for meget, hun var ikke en af de piger der var total pumpet, men af sin alder af 16 havde hun altid masser af energi, til at træne, Hun styrketrænede heller ikke så meget, hun kunne bedst lide at have slanke og aflange muskler som svømmere og gymnaster havde, og ikke som fodbold spillere og andre styrketrænings folk havde, det brød hun sig ikke om. Hun smilede igen venligt og spurgte "kunne du tænke dig at være med til at træne?" mange tog ofte fejl af hvordan hun var på grund af hendes udseende, mange troede hun var en egoistisk person som kun tænkte på sig selv, måske var hun selvglad men på et punkt hvor det ikke var ret meget over normalen, hun havde altid været åben og venlig overfor folk, men self kunne hun sagtens sige fra sig hvis der var nogle der generede hende.

Sara tænkte egentlig ikke meget over hvad der kunne være dårligt ved hende på grund af hendes udseende eller noget. Faktisk syntes hun at hun virkede venlig. Nu kendte hun hende jo ikke på nogen måde endnu, men et håndtryk var da den rigtige vej. Hun smilede stort, mens hun tog hendes hånd. "Hey Cimberlie. Jeg ved ikke helt om det er mig, det med at træne. Jeg kigger mig mest bare rundt omkring. Finder ud af mere om stedet og så videre. Det lader til at alle her er flinke? Nogen mere end andre. Men altså. Hvorfor har vi egentlig sådan en sal her? Jeg ville da foretrække at have nogle udendørs faciliteter til hver en tid. Men jeg kan godt se at det for nogen kan være et problem med regn slud blædt og snevejr." Sagde hun og smilede lidt til hende. Hun trykkede hendes hånd men gav dernæst slip på den igen. "Men tjo. Jeg kunne vel egentlig godt. Jeg kunne ogsæ godt trænge til lidt motion. Den eneste motion jeg får er når jeg svømmer. Hvilket jeg til gengæld gør flere gange om dagen, når det er muligt. Har vi en svømmehal her et sted?" Spurgte hun med et grin, og slap med et ekstra klem hendes hånd. Hun lagde sine arme om sig selv mens hun kiggede rundt. "Hvor længe har du egentlig været her? Jeg er helt ny. Så hvis jeg virker lidt tumpet eller uforstående ved du hvorfor." Forklarede hun. Hun smilede igen til Cimberlie.

Hun så på hende mens hun snakkede første tanke hun fik var *hold da op hun taler meget* hun smilede dog stadig venligt og sagde "tja mange synes det er meget effektivt at have nogle sale, man kan selvfølgelig også træne udenfor hvis det er det man vil, men de her redskaber kan ikke tåle at være udenfor så det er ret logisk.!" Hun holdte en let pause og forklarede "tja vi fleste er søde her, men det er fordi vi jo har lært at acceptere folk der er anderledes, jeg er vokset op her på skolen fordi min mor åbenbart ikke ville have mig, så jeg har lært at være sød mod alle der er kommet her til skolen, folk har brug for det, hvis de fx. er kommet fra et sted hvor de ikke er behandlet godt, og det har vi tit oplevet.!" hun nikkede lidt og sagde "men vi alle træner her på skolen, vi ser det som en god ting at have en god form, jeg træner mere end så mange andre fordi jeg virkelig elsker at træne og holde mig sund, og jo der er også en svømmehal, lige ved siden af den her faktisk, jeg er også en ret god svømmer, jeg har altid elsket det.!"

Hun smilede skævt. "Også jeg. Der er ikke noget bedre end at svømme. I hvertfald ikke noget mere beroligende. Men jeg har virkelig aldrig været vild med sport. Det er jo hårdt! Og jeg er doven af natur. Men tjo. For en gangs skyld da. Jeg kommer bare til at fortryde det noget så bitterligt. Har I nogle løbebånd her?" Spurgte hun og så sig lidt om. "Jeg er ked af at høre det med din mor. Jeg forstår det ikke rigtig. Du virker da som en rar person? Du fortjener en mor lige så vel som alle andre." Sagde hun med et halvhjertet smil. Ikke fordi hun ikke mente det, men fordi det gjorde hende ondt at tale om den slags. Hun kunne ikke lide smerte. Og ikke kun når det gjaldt hende selv, men også andre.

"ja der er et løbebånd på den anden side af trampolinen, så kan vi da træne sammen!" sagde hun med et glad smil "tja min mor efterlod mig her på skolen da jeg var blot 3 måneder eller noget i den stil, hvis du vidste hvem min mor var, så ville du nok tænke anderledes, det er ikke alle der ved hvem min mor er, det er ikke så tit jeg faktisk nævner hvem hun er andet end hendes rigtige navn som der ikke er mange der kender, jeg ved godt hvem min mor er, hun har besøgt mig meget få gange, jeg har jo også hendes evne, eller næsten, min den er ikke lige så god som hendes, men jeg er glad nok for det jeg har!" sagde hun