Keder meget

Sophie sad på sofaen hun lagde benene op under sig der var ikke et øje hun hadede at være alene der var altid der hun hørte stemmerne fra sin drøm hun gispede en smule der hun varlige ve falde i søvn " nej" hviskede hun halv søvnigt hun satte sig ret op og tændte fjernsynet og zappede en smule men hendes øjene var faretrunede tætpå lukke i igen sukkede svagt og lod sig glide ind den drømmme verden på krike gården

Joshua gik stille ind i tv stuen og gabte lidt.
Han var blevet træt fordi at han havde trænet det meste af dagen.
Han gik over til en sofa og lagde sig ned i den.
Den var dejlig blød så han faldt hurtigt i søvn.
Han drømte lidt men trillede så ned på Gulvet med et ordenligt BOMB.
" Jeg er vågen" råbte han og tog hænderne op for hovedet som om at han overgav sig.

Sophie vångede med et gisp da hun hørte at hun ikke var alene kiggede sig forvirret omkring da hun fik øje på drengen hun kunne ikke lade være med at grine " nå så det er du?" sagde hun små fnisende rakte en hånd imod ham for at hjælpe ham op " nu skal jeg hjælpe dig" sagdehun venligt og taknemligt hvis de ikke havd været for ham havd stadig drømt den drøm med alle stemmrne igen

Josh grinte og tog imod hendes hånd og kom op og stå.
Han gabte lidt og kiggede smilende på pigen.
" joshua" præsenterede han sig selv.
Han rækte hånden frem mod hende i en venlig gestus, mens han gabte lidt.
Hans evner havde svækket ham lidt, så han var død træt..

hun smilede kort " sophie" sagde hun venligt hun lod en hånd glide igemmen håret " der er hvist en er træt sad hun smilede kort hun satte sig ned sofaen igen men med blikket rettet imod Joshua

" meget" sagde han og gabte.
Han satte sig ned i sofaen ved siden af Spohie..
Der var meget stille her inde.
Han fik helt lyst til at bruge sin evne, men droppede den tanke.

Hun lagde kort hovdet på skrå nikkede så igen " monster stille" sagde hun smilede " jeg had toet der var flere herinde nu" sagde hun

" det havde jeg også" sagde han og trak på skuldrene..
Det blegede at være mange herinde om eftermiddagen..
" de træner sikkert" sagde han og grinte.

" sikkert ret" sagde hun smilede hun kunne drog ikke lade være med være en smule skuffet men det va heldigvis en hun kunne snakke med det munterede en op " hvor længe har du været her?" spurgte hun vendte blikket over imod tv´et hun skukkede kort da nyhedsværten igen begyndte snakkom sammenstød med mutanter og mennsker

" snart en måned" mumlede han.
Han haded når folk kalde mutanter, eller folk der var anderledes,
for Skører mennesker eller galninge..
Det gjorde ham så sur.
Hans øjne var knebet sammen mens han så på Nyhedsværten..

Sophie betragtde ham han kunne ikke lide at de kaldte mutanter for mutanter men det kunne hun nu heler ik men det gjorde hende ikke vred mere skuffet de snakkede om hendes slags som var det sygdom som bar skulle forsvinde hun hævede det ene øjenbryn " øhm jeg kan godt slukke" sagde hun blidt for ikke at gøre ham mere vred

Josh kiggede hurtigt op på Sophie.
Han havde været i langt væk i sine tanker..
" jaja " sagde han og trak lidt på skuldrene..
Han smilte til hende og kiggede også nysgerrigt.
" hva er din evne?" spurgte han og hans stemme lød
nysgerrig og respektfuld på samme tid.
Han respekterede andre og deres evner,
men han var også meget nysgerrig med at få afvide
hva deres evne var..

hun slukkede for fjernsynet tabte fjernbetjeningen da han spurgte hun bed svagt i læben "øhm" var det eneste hun fik svaret det kom bag på hende at han spurgte hun kiggede en smule hjælpeløst på ham selvfølgelig vidste umærket godt hvad hendes kræfter var " jo altså nu skal du høre" sagde hun sukkede " jeg telepaktier jeg kan læse tanker, men også projekt mine tanker i andres hovder, psionic kraft bolte, som ikke har fysiske effekter, men som kan påvirke offerets sind, således at fremkalde ofret smerte eller bevidstløshed, og også dette kan medføre psykiske smerte blot ved at berøre Pande af mit offer og så kan jeg telepatisk adstadig hvilket beroligere mit offer" sagde hun mere udybende for hun var ikke en helt normal telepatiker hun besad nogle flere mere besværlige evner

Josh kiggede på Spohie med store øjne.
Det var en meget indviklet evne hun havde og han forstod ikke halvdelen af den.
Han rystede stille på hovedet og smilte så lidt..
" du har en sej evne" sagde han misundelig..
Det var ikke hans ynlings emne at tale om hans egen evne,
men han elskede at tale om andre evner..
Han var en mærkelig fyr...

" sej jeg vil ikke kalde den sej" sagde hun en smule trist hun ville helst havde været foruden hun sukkede kort " mere indvilket svær at styrre" sagd hun meget stille hun tøvede en smule " hvad med din evne?"spurgte hun tøvende

Josh lavede en hurtig grimasse og rystede så på hovedet.
Hun havde fortalt sin også SKULLE han også fortælle sin !
Han kiggede på hende og smilte.
" jeg kan springe ting i luften" mumlede han og kiggede nervøst på hende.
Det var ikke lige den sejeste evne han havede..

hun kiggede på ham smilede opmuntrede hun sytens de var en rigtig fed evne hun satte hurtigt en flyvsk tot bag øret " det er da sej evne" sagde hun ærligt hun vendte blikket hen imod den sorte skræm af fjernsynet " den er sejere end min" mumlede hun stilletil sig selv