Ny Dreng på skolen??

Han smilede bare til hende og kiggede på hende, mens han ventede på hun skulle sige noget. Han overvejede at puffe igen, men bestemte sig for, at gemme det til en anden god gang.

"det er altså ikke helt pinkt, men har da nogle pinke ting, så altså!" brokkede hun sig lidt og rødmede igen, og så ned i sengen

Han grinte lidt. "Så siger vi det..." han så på hende, "men tror jeg vil male mit blåt, eller måske mahognibrunt, eller sort." Han lagde sig ned på sengen og så op på loftet.

Hun så ondt på ham og sagde "pas på jeg ikke maler dit værelse pink eller lilla, gyselig klamme lilla!" hun rakte runge af han og smilede dog alligevel efter

"Hvis mit værelse males lilla eller lyserødt, så nægter jeg at sove i det!" sagde han og grinte til hende, "så indtager jeg nemlig bare dit værelse!" Han smilede opfordrende.

"nå dada, og hvem giver dig retten til at indtage mit værelse?" spurgte hun lidt udfordrende. og grinede lidt, hun tog benene ud af t-shirten og lagde sig ned på siden. hun havde lidt gåsehud på benene af den kølige luft, det havde jo været lidt varmere under hendes t-shirt.

"Når du må indtage mit værelse med maling, så må jeg godt indtage din værelse til at sove i!" grinte han og smilte til hende, da hun tog benene ud og lagde sig ned også.

"bah!" mumlede hun og så på ham lidt og spurgte "men altså hvor gammel er du enlig?" hun lagde hovedet let på skrå mens hun så på ham med et lille smil

Han smilte tilbage. "Jeg er næsten lige blevet 18," sagde han og prøvede at vurdere hende, "og hvor gammel er du, Camile?"

"jeg er 16!" sagde hun med et smil "hvorfor er du kommet her på skolen?"spurgte hun, hun var altid ret nysgerrig, og hun havde jo enlig ikke fået så meget af vide om ham endnu.

"Fordi jeg har en evne, som jeg også går ud fra at du har en?" han kiggede på hende, "min er bare blevet opdaget sent af personalet her."

"tja, men det er ikke alle mutanter der vælger at komme her på skolen, jeg blev efterladt her af min mor, jo jeg har en evne, men altså havde jeg kunne vælge havde jeg nok valgt at blive opdraget af min mor i stedet for her!" forklarede hun.

Han nikkede uden at smile. "Jeg har boet hjemme hele mit liv," sagde han, "og nu er jeg blevet 18 og ville alligevel flytte tættere på mit uddannelsessted, og at være her lød som en god ide for at lærer mere om sin evne, end jeg allerede gør!"

"hyggeligt, gid det var mig!" sukkede hun lidt, hun gnubbede lidt sit lår, hun frøjs en smugle. Hun så lidt op i loftet og sagde "det må være dejligt at have haft en familie!"

Han nikkede igen. "Det er det også," sagde han, "jeg er ked af det med dig, hvorfor gjorde din mor som hun gjorde? Ved du det?" Han var også ved at blive lidt kold.

"jeg ved det ikke, har prøvet at gætte og tænke hvorfor det kunne være, men jeg kender ikke Raven, hun har andre børn, og hun har kun opdraget 1 sådan rigtig, nemlig Rouge!" sagde hun og så på ham "men Rouge stak jo af her til da hun blev ældre, hun er jo praktisk talt min storesøster, selvom vi aldrig har snakket!" forklarede hun og trak på skulderne

"Ah... det er altså din storesøster, nu forstår jeg," han smilte til hende.

Hun nikkede og sagde "ja så kan du nok regne ud at min mor er Mystique!" hun så på ham lidt tid mens hun var tavs og spurgte "hvad er dine forældre?"

Han kiggede på hende og nikkede. "Mine forældre? Forretningsfolk og sådan," sagde han og så på hende lidt, inden han smilte.

"nej, emh er de også mutanter?" spurgte hun og så på ham med nysgerrige øjne

Han rystede på hovedet.

"så hvordan tog de det da de fandt ud af du var en mutant?" spurgte hun, uden enlig at tænke på om han overhovedet havde sagt det til dem, eller noget.

"De ved det ikke," sagde han og smilte til hende. Han vendte sig om på siden, da han var træt af at ligge på ryggen. Han lå nu ligesom hende, så kunne han også bedre tale med hende, ansigt mod ansigt.

Hun så ham i øjnene og spurgte "har du så en kæreste?" hun rødmede en smugle, som hun enlig gjorde ret meget, når hun var genert. hun kørte en hånd gennem sit hår mens hun smilede lidt.

Han så på hende og smilede charmerende. "Nej," sagde han, "har du?" Han ventede spændt på svar.