Eftersidning eller hvad ??

Dato :: 22. novenber
Årstid :: Efterår
Dag :: Lørdag
Vejr :: Lunt indenfor..
Sted :: Kontoret.. (desværre)
Tid :: 13.00
Omgivelser :: Joshua og ikke så meget andet...

Josh sad i en læne stol og vred sin hjerne for foklaringer.
" Fru. inspektør.. Det var ikke me vilje, jeg kan bare ikke.. Neij den duer ikke" mumlede
han og vred sin hjerne endnu mere..
Han troede at han var kommet herop fordi at han skulle forklare hvorfor det var ting nede i køkkenet der var ødelagt..
* Tænk joshua. TÆNK!*
Døren gik op og Inspektøre kom ind.
" det var ikke med vilje..." nåede han at sige.
Inspektøren tog en lille mappe op og lagde den foran Josh.
" Læs" sagde hun " jeg skal lige ud og hente en elev til.."
Hun gik ud og josh blev nervøs og begyndte at læse mappen..

Renesmee gik stille hen kontoret. Hun var blevet sendt derned fordi hun var sur på en lærer og havde forvoldt hende psykisk smerte. Hun var efterhånden vandt til at blive sendt på kontoret, og var på vej ned til sin sædvanlige plads, men stoppede op, da hun kunne se en anden dreng, sidde på hendes plads. Hun blev små-irriteret, men satte sig på en plads der var 3 pladser væk fra ham. *Typisk - de nye tager altid mine pladser*, Hun stirrede på ham, for at studere ham.

Josh kiggede oppå pigen og smilte lidt og kiggede stift ned i mappen igen.'
Da inspektøøren kom ind igen stilte han sig op og smed mappen foran pigen..
" Hvem i alverden er Reneesme?!" råbte han op i inspektørens ansigt.
" Jeg ved at jeg har en søster men du skal ikke joke med mig!" råbte han alvorligt og bestemt...
Han vidste ikke hvad hans søster hed men han var blevet sur over at inspektøren lavede sjov med ham, eller det troede han..

Hun blev forskrækket da han råbte hendes navn, og stirrede nu forfærdet på ham.
*Hvad?.. Hvad har jeg med hans søster at gøre?!*
Hun kiggede skiftende på inspektøren og den højlydte drengen.
Hun skulle til at rejse sig op, men så så hun mappen ligge foran hende. Hun tog den langsomt op, og kiggede på den.. Hun kiggede måbende på den og læste det igen og igen. *HVAD?!.
Hun blinkede, *Det kan ikke passe!* Det hele fløj rundt i hovedet på hende, og uden videre kom hun til at påvirke deres humør, så de blev vrede og kede af det på samme tid.

Seth kiggede på Inspektøren, som så vred ud, men han holdte sit blik på hende..
" du skal ikk lave sjov med mig!" sagde han i en hvæsen, han hadede når folk lavede en eller anden dum joke om hans famile..
" Jeg finder aldrig min søster og sådan er det, så du skal ikke joke med mig" hvæsede han og satte sig ned i stolen igen.
Han havde jo eftersidning så han skulle være her ligemeget hvad..
Mappen som var i pigens hænder, lignede en eller anden mappe fra en DNA test.
* de er gode til at forfalkse* tænkte han surt.

Hun smed mappen fra sig, og rejste sig stift op og kiggede hårdt ud frem for sig og vendte over mod ham.
Hun gik stift derhen og stod en halv meter fra ham - som var meget tæt på efter hendes mening - hun stirrede stift på ham, så han fik psykisk smerte//Hvis du har set Newmoon så er det ligsom Jane gør ved Edward//.
Og så ham falde ned på gulvet af smerte, men stoppede ikke.
//Det er alt sammen hans skyld!//. Dte var det ikke, men hun ville skyde skylden på en eller anden, og det blev så ham.

Josh skreg af smerte og kiggede på pigen.
" er det dig der går det her?" spurgte han i en hvæsen.
Hvorfor gjorde hun sådan noget mod ham ? han havde ikke gjort hende noget.
Han kneb øjnene sammen og holdte dem på væggen.
DEr lød et brag og noget af væggen var sprunget i luften.
" NU STOPPER DET!" skreg inspektøren.
Han hev Josh op og stå, men han rev bare armen til sig og kiggede surt på den lille pige.
" nu holder i op" sagde hun emd skinger stemme. " to søskende skal aldeles ikke ødelægge mit dejlige kontor" sagde hun og kiggede rundt på hendes kontor..
" nu taler i to sammen " sagde hun og gik ud af kontoret, hun mumlede noget med møgunger..

Josh kiggede på pigen, han skulle bestemt ikke sige noget først.
Han gik hen til lænestolene og satte sig i den og kiggede ud af vínduet.
* en lille pige med en stor kræft* tænkte han surt.

Hun skulede ondt til ham, "Du. Er. Ikke. Min. Bror!", sagde hun rasende og holdte en pause efter hvert ord. Hun stirrede ondt på ham, og forsøgte ikke at forvolde ham mere smerte.
Hun lagde armene over kors og ventede på at han svarede hende.
*Hvad fanden er det her for en skole?!.. Løgnere hele bundtet!

" jeg har faktisk et navn " mumlede han surt og kiggede på Reneesme.
Hun kunne ikke være hans søster!? hun var for stædig og sur..
" desuden er min ene søster død, så du skal ikke sige noget om at jeg ikke er din bror for det ved jeg skam godt unge dame!" sagde han o en alvorligt, bestemt og voksen tone.
Han stilte sig op foran hende, man kunne tydeligt se at han var højere end hende.

Alex lagde forsigtigt øret mod døren, for anden gang. Hun havde lynhurtigt gemt sig, da inspektøren var kommet ud af døren, og hun havde virkeligt set sur ud. Hun var fulgt efter Renesmee, da hun blev hentet midt i timen. Hun ville sørge for at Renesmee ikke fik for meget skældud, for det var ikke hendes skyld. Det var Alex, som havde provokeret hende, og læren som havde prøvet at stoppe deres konflikt. Hun var blevet ret bekymret, da hun havde hørt nogle skrige og råbe, og så havde hun hørt Joshua også. Han havde sprunget noget i luften, med et ret sindssygt knald. Hun kunne ikke så godt høre hvad de sagde, men de lød rigtigt sure...

Hun stirrede ondt, op på ham.
"Du skal ikke engang tænke på at omtale mig som unge dame!", sagde hun surt.
*Hvad fanden i helvede bilder han sig ind?! Han burde holde sin kæft! Og..og..og han kan ikke på nogen måde skade mig, for hans kræfter - HA! - han kan kun sprænge en lille ting i luften.. sødt!*
Han lo hånligt af sine egne tanker, og kiggede overlegen på ham, selvom han var højere end hende.
"Det kan godt være jeg er lille.."; sagde hun og hentydede til forskellen på deres højder, "Men jeg kan smadre dig ANYTIME!", halvråbte hun.

Josh kiggede surt på hende.
" jeg må kalde dig unge dame lige når jeg vil!" råbte han af hende.
Han var ikke altid sur, men han havde en rædsom dag i dag...
Det værste var nu det her..
" Du ville ikke kunne tæve mig vis du ikke brugte dine kræfter!" sagde han hånligt og halv råbende.
Det kunne godt være at hun havde en stærkere kræft end ham,
men hun var ikke stærkere end ham Psykisk... ( er det som det hedder?? xS)
Han kiggede koldt ned på hende...

"HAHA!", hun lå hånligt, "Skal vi prøve?! Du kommer bare an, gamle!", råbte hun ondt, og kiggede op på ham.
Hun lod hendes arme falde ned, langs hendes krop, og skiftevist knyttede og åbnede hendes hænder.
Hun ventede på at han kom an.
*Tsk, tøsedreng! Han er i hvert fald ikke min bror! - NO MATTER WHAT!*

'Josh kiggede nedladende på hende.
Hun troede virkelig ikke at han ville lade være med at slå hende vel?!
Han kiggede ondt på hende og knyttede sine næver.
De ene af hans næver ramte hende i maven.
" jeg sagde det jo" mumlede han hånligt i hendes øre.
Han kiiggede på hende og ventede at hun gjorde noget..
Den knytnæve i maven måtte havde gjort ondt..

Hun væltede, og tog sig til maven. Hun kiggede op på ham, og hendes øjne udstrålede direkte had.
Hun rejste sig op og løb direkte ind i ham, hun gik fuldstændig amok, og gav ham en knytnæve liiige i på brystet, så han fik åndenød.
Hun lo, på en syg, men vred måde.
Hun stirrede stadig rasende på ham Og kom til at forvolde ham psykisk smerte, men kun fordi at hun var så vred, og gjorde det ikke med vilje da det var en kamp på fysisk styrke.
"So did I.."

Josh prøvedet at få vejret igen.
DA han havde fået det kiggede han op på Reneesme.
"du god" sagde han surt og koldt, men han mente det skam.
Han skreg lidt da hun gav ham smerter..
Josh mistede koncentratioen fordi at han var vred og lampen oven over skrive bordet sprang og faldt ned på kontor bordet.
Josh kiggede forvirret på det.
" jeg gjorde ikke noget" skyndte han sig at sige og så væk fra bordet og Reneesme.
Han var ved at flække af grin..

Hun kiggede triumferende på ham, "I know..".
Hun løftede et øjenbryn da han sprang lampen, og kiggede så over på ham.
*Prøver han på at skabe en bedere stemning eller synes han bare at det er hylende morsomt?*
Hun lagde hovedet på skrå, og studerede ham.

Josh holdte grinet inde og kiggede på Reneesme.
Hun havde ligeså stort tremprament som ham selv... men..
Han rystede på hovedet ..
* sikke en tanke... !*
" du er god til at slå" mumlede han og ømmede sig der hvor hun havde slået ham..
" det gjorde Nas" mumlede han lavt og satte sig ned..
Han håbedet virkelig at inspektøren ikke ville smide ham ud,
så ville han ikke havde noget sted at bo mere..
Hans to gamle plejefamilier havde været bange for ham og sendt ham på gaden..

Hun lo, "Du var da.. heller ikke så dårlig", sagde hun og smilte svagt, mens hun diskret tog sig til maven.
*Vi ligner egentlig hinanden.. på humøret i hvert fald.., hun spærrede øjnene op, Nej! Han er stadig IKKE min bror!*, tænkte hun stædigt, og kiggede panisk på ham.

Josh kiggede stadig på hende og kig hen til døren.
" jeg tror nogen lytter" mumlede han og så lidt panisk ud.
* lad det ikke være inspektøren!* tænkte han og kiggede på Reneesme.
" jeg åbner den nu" mumlede han og rev døren op.
Og Alex landede på gulvet for føderne af ham.
" Godav Alex" sagde han alvorligt og kiggede ned på hende.
Han så alvorlig ud, så man kunne godt tro at han var sur,
men inden i var han ved at eksplodere af grin..

Hun kiggede på Alex der lå på gulvet og blev irriteret.
Det var jo Alex der havde fået hende sendt ned på kontoret,
"Følger du nu også efter mig?", spurgte hun surt, og stilte sig foran hende.
*Gosh!*

Josh kunne ikke holde grinte idne længere.
Han gik hen til en stol og begyndte at grine højt.
" Det var squ sjovt" fik han fremstammet, mellem grinene...
Han vidste ikke helt hvorfor han havde haft en trang til at grine lige nu.
Han skulle jo være den ældste, den alvorlige og han sad bare og grinede.. ?

Hun skulede ondt over til Josh.
Og kiggede så nedladende på Alex, og gik hen og satte sig på en stol langt væk fra de andre.
*Er der ikke bare ét sted, på hele den her skole, hvor man kan være i fred? Og ikke blive bildt ind at man har alle mulige søskende, og komme om og slås/skændes med fremmede drenge. Og blive fulgt efter af piger som irriterer en grænseløst?!*

Josh stoppede med at grine og så alvorlig ud igen.
" gis man kunne være normal" mumlede han og lagde armene over kors.
*Dumme evner, dumme verden, dumme liv* tænkte han surt og kiggede ud af vinduet..

Hun fnøs, *Haha, han er ikke den eneste der hader at være mutant. Jég ville ønske at jeg aldrig var blevet født! - det ville havde gjort mit liv så meget nemmere, og jeg tror næppe på at han nogensinde har oplevet noget lignende som jeg har!* Hun sukkede trist, og tog sit hår om på den ene side og legede forsigtigt med det.