Et skummelt sted

Sted. Simulations rummet
Tid. 15.43
Omkring. No one
Vejr. Det er koldt udenfor
Dag. Søndag
Dato. 22. november

Benjie stod midt i simulations rummet. Det lignede en skummel gyde. Hun var omringet af mænd som grinte hånligt over at have fanget hende. Benjie stod klar til kamp og så på hver eneste af mændene. Pludselig var der én der løb over mod Benjie for at angribe, men inden der kunne ske det helt store, havde Benjie rakte en hånd ud mod manden og skubbede ham langt væk med sine kræfter. Hun kunne flytte ting med tankerne. Det gælder oss personer. Manden ramte ind i en væg med stor styrke og faldt til jorden. De andre mænd angreb nu og Benjie var klar til dem. Hun fik skubbet de fleste ind i en mur, men den sidste mand tog hun et greb i. Hun brugte sine evner til at få et stramt greb i hans hals og klemte til. Da hun endelig gav slip, faldt han livløs til jorden. Benjie smilte triumferende over sin sejr og så på de uægte mænd som var en del af simulationen.

Sophie gik stille på gangen hvor Simulations rummet var hun gik ind af døren og så at en pige allerede var igang med at træne Sophie kunne med det samme se pigen havde telepatiske evner ligesom hendes men Sophies evner var bare mere indvilket hun betragtede hende kort da pigen klaskede en af mændene op af en mur hun afventede kort og ventede bare på at pigen ville opdage hende

Benjamin strøg nogle fingre gennem sit grønlige hår og så så at en pige var kommet ind. Hun så lidt på pigen og lod sin ene hånd række ud mod hende og brugte sine evner til at få pigen over til sig. Benjamin var ikke den person som ventede på at folk ville komme over til hende ved egen fri vilje.

Sophie gispede da hun blev trukket over imod pigen hun gjorde ingen modstan hun stirrede bare på hende hun lagde hovdet en smule på skrå bed sig svagt læben hun smilede bredt før hun åbende munden for sige noget men lukkede den igen hun var ikke vant til blive trukket men nu va sikker på hva pigens evne var hun stod lidt óg stirrede lidt på pigen " navnet er Sophie" sagde hun venligt hun havde endeligt taget sig sammn

"Jamen hej piger!" udbrød Alex og kom løbene imod dem, fra den anden side af gyden. "Yoh Benjie, plejer du altid at nakke sådan nogle sindssyge fyre?" Hun smilede bredt, og pegede på en af de nedlagte mænd. "De kan eddermaneme slå hårdt, de kan." fortsatte hun, og gned sin højre skulder.

"Benjamin" præsenterede hun sig for pigen og smilte et skævt, men alligevel et svagt smil og så så på Alex som kom løbende "Hey Al!" kaldte hun og så oss lidt på mændene og trak på skuldrene "Man skal jo have en træning som faktisk gi'r lidt udfordring og sved på panden" sagde hun og stak sine hænder ned i sine lommer.

Sophie vendte blikket op imod Alex og smilede svagt hun løftede den ene hånd op til hilsen hun hun vendte blikket imod en af mændene hun ville ikke gøre noget da hun bare var kommet for se hvordan maskinnen virkede hun " pas på" sagde hun og skubede Benjamin væk ved et uheld forvandlede hun sig til sin diamat form hun kunne stadig bevægede sig og hun havde ikke opdaget noget før manden gispede forskrækket af smerte stilte hænderne op foran sig " wauw det vidste jeg ikke jeg kunne" mumlede hun overvældende og bvægede sin hænder for betragte dem

Benjamin havde været tæt på at falde da Sophie havde skubbet hende. Hun så på sophie som var blevet forvandlet til en.. Diamant? Hun tog sine hænder op foran øjnene da skæret fra diamanten skar hende i øjnene.

Hun sukkede opgivende da hun ikke vidste hvordan hun skulle få det til at forsvinde hun stirrede lidt på de andre " øhh jamen hvordan" sagde hun koncenterede sig virkelig meget for at få det til forsvinde men et lykkedes ikke for hende stod lidt før hun igen bevægede sig " Du må undskylde at jeg skubede dig" sagde hun undskyldede hun vendte blikket ned af sig selv hun var stadig Diamant form hun koncenterde sig igen og var lige ved at få den almindelige krop tilbage men det lykkedes hende ikke

Benjamin rystede på hovedet "Gør ikk noget" sagde hun og blev ved med at betragte Sophie så godt hun kunne uden at knibe øjnene sammen.

Hun vendte blikket imod rummet midte smilede så " jeg vidste ikke jeg kunne normalt så er jeg telepat med en meget indvilket evne" sagde hun koncenterdesig om få den væk og det lykkedes hende hun kiggede ned af sig selv smilede bredt da hun så hun var normal

Benjamin nikkede og var glad for at hun kunne se ordentligt igen. Hun lod nogle fingre gå gennem sit grønne hår.

Hun smilede undskyldende hun vidste ikke hvad der sket hun var dybt forvirret hun lagde hovdet på skrå hun vendte blikket op imod hende " er du okay?" spurgte hun forsigtigt og prøvede på skjule at hun var dybt forvirret

Benjamin smilte svagt og så på Sophie og nikkede.

"det godt mine evner kan godt være en smule farlige" hun vidste ikke om diamant formen var farlig for ander hun lagde hovdet på skrå smilede hun virkede rar hun grinede svagt kort hun ænsede ikke andet end hende selv og benjamin " skal træne videre?"spurgte hun og grinede igen

Benjamin tænkte over dette og trak så på skuldrene "Det kan vi vel godt.. Men jeg kan oss godt være lidt farlig for andre" advarede hun om og så ret alvorlig ud.

Sophie nikkede " jeg skal nok passe på" sagde hun rejste sig op afventede kort hun ventede på Benjamin skulle blive klar hun betragtede kort rummet hu var i

Benjamin rejste sig op og var klar. De stod stadig i gyden som simulations rummet havde lavet. Benjamin smilte et ventende smil og holdt hænderne parate.

Sydney fik øje på nogle mænd som begyndte omringe dem i en cirkel hun uvalgte med omhu en mand de så psyisk svag hun koncenterde som at slette hans erinding give ham ny det lykkedes for hende rimlig nemt og han begyndte slå på de andre som mistede opmærksomheden for at rette deres opmærksomhed imod ham der va begyndt at slå dem kiggede på endnu svag psyisk mand

Benjamin gik efter den stærkeste. Det gjorde hun altid. Hun plejede altid at lede efter den som var mest udfordrende. Benjamin rakte hånden ud mod manden og koncentrerede sig. Manden blev hurtigt skubbet tilbage mod en mur og der kom et højt brag da manden kolliderede med muren og landte på jorden.

Sophie kunne ikke finde flere psyiske svage de hun fik øje på en mand med en pistol hun gispede da hun så at han rettede den ímod Benjamin hun løb alt det hun kunne stilte sig foran hende skiftede til hendes diamant fom han slap aftrækkeren og man hørte en kligerende lyd da kuglen ramte hende hårde diamant form satte løb over til ham fik sin diamant skal væk hun ´koncenterede sig sendte til sidst en pyssonic bolte efter ham og man kunne høre ham skrige til han til sidst besvimede

Igen var Benjamin ved at falde om da hun skubbede hende, men blev dog på fødderne. Hun så frem og tilbage mellem den bevidstløse mand og Sophie "Hva er det med dig og skubbe mig ud af vejen for at redde mig?" spurgte hun med en forvirret stemme.

hun vidste det ikke rigtigt for normalt var hun meget tilbageholdende med siner evner hun valgte ikke svare det eneste gjorde var sukke hun bed svagt læben trak kort på skulderne hun fik diamant formen til forsvinde hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige hun tog sig kort til hovdet hun var ved få hovdepine

Benjamin sukkede dybt og strøg nogle fingre gennem sit grønne hår og sagde intet mer.

Sophie tog sammen " jeg lod mig vidst bare rive med" hun begyndte at gå hen i et hjørne af gyden hun havde fået en smule hovdepine og det sortende for hendes øjene