Savn.. Over både køkken, violin og plejer ^^

Alex sad på en bænk, i skyggen fra megatræet, lidt ude i siden af gården. Hun sukkede dybt, for hun kunne ikke lade være med at tænke på de ting, hun plejede at lave. Hun havde for en gangs skyld, tvunget sig selv ud i den friske luft, og væk fra køkkenet. Men nu havde hun hverken(sorry, er lige sprogspasser idag??) et køkken, eller en violin. Hun plejede ellers at spille, når hun var udenfor. Men plejer er blevet dræbt, da hun tog til mutant skolen..

cimberlie kom gående udenfor, hun synes det var en dejlig dag og havde lyst til at gå en tur, hun havde sin Ipod med sig og hørte lidt musik mens hun gik, hun overvejede at løbe sig en tur, men hun havde næsten lige trænet. Hun havde nogle lyserøde royal trænings bukser på og en hvid t-shirt

Alex' øjne gled hurtigt over pigen, huskede hendes duft. Hun havde... okay, hun havde oplevet den før. Men hun kendte hende ikke. Hun så ud som om hun havde travlt, så hun gjorde ikke rigtigt noget, for at gøre hendes opmærksom på sig, som hun så tit gjorde.

Cimberlie fik øje på pigen der var i nærheden, og smilede hun vinkede let til hende og begav sig over mod hende, hun tog øre telefonerne ud af ørene og sagde "hey, er du ny her? synes jeg har set dig før alligevel!" hun smilede igen venligt, og slukkede for Ipoden

Alex' øjne gled hurtigt over pigen igen. Hun var ligesom hende, ikke ret nervøs. Sådan så det ud ved første øjekast, i hvert fald. Hun smilede skævt. "Yo, jeg er vel ret ny. Jeg har været her i fire dage." forklarede hun. "Hvad med dig? Du ser ret stedkendt ud?" Det var kun en formodning, men hun var en god menneske kender. For det meste.

"tja skolen er stor vi har nok rendt på hinanden et eller andet sted, når du nu siger du har været her i 4 dage.!" sagde hun med et smil,


//sorry ukrea//

// NP, jeg er selv ret... krea i dag?? ^^ PS: Jeg kalder mig selv X, for mine fingre vil ikke så gerne derned...

X smilede skævt, og rodede sig lidt forlegent i håret. "Tja, skolen er helt sikkert stor, det har jeg regnet ud! Ved du eneligt, hvor mange der går her?" Hun så lidt nysgerrig ud, for det spørgsmål havde drillet hende, i meget lang tid.

"emh ikke helt præcis, altså skolen får og mister skiftevis elever enten stopper folk eller det der er værre, og så kommer der dagligt nye elever, så det kan jeg ikke rigtig svare på!" sagde hun med et smil og trak på skulderne, hun kørte en hånd gennem sit lange hår.

"Wauw," fløjtede X og smilede skævt, ved tanken. "Eller det der er værrere?" Hun lød ret sindssyg, fordi hun faktisk var ret sindssyg ^^ Hun elskede bare ekstreme ting, men sådan noget havde aldrig skadet hende, ret meget. Ikke engang psygisk.

"tja, der har været nogle store fald, men lige for tiden ligger striden mellem gode og onde mutanter heldigvis stille, jeg har ikke nogen side, jeg ved ikke hvad jeg skulle vælge og hvorfor man overhovedet har en krig!" sagde hun og trak på skulderne

"Krig?" X viste sin åbenlyse overaskelse. "Det viste jeg overhovedet, ikke at der var," mumlede hun forskrækket, men så lyste hendes ansigt op. "Tjo, du kender vel den følelse af at man ikke ved, hvad man skal være når man bliver stor, og den bliver endnu størrere når man er en mutant, for så er man jo ret speciel," startede hun, og måtte trække luft ind. "men nu ved jeg det!" hun så ret skadefryd ud. "Nu kan jeg jo være soldat!"

"altså der er ikke krig, men der var, for lang tid siden, men altså jeg ved ikke om den er forbi, jeg synes det er så forvirrende, hvorfor bekæmpe sin egen art, vi burde holde sammen, og hvorfor skal nogle dø, jeg synes det er synd og skam at en smuk evne skal gå til spilde!" sagde hun

X virkede med det samme, som om hun blev irriteret over hvad hun sagde. "ikke alle har særlige evner." mumlede hun svagt, men med en tone af irrition. Hun var misundelig. Hendes evne var bare en normal en, som der sikkert var flere der havde.

"alle evner er specielle, selvom nogle måske har den samme så er den stadig speciel!" sagde hun bestemt, hun synes sådan fordi hendes ja den var enlig ikke så speciel, hendes evne var at tage andres, hvordan kunne den være speciel. ?

"Min er bare så primitiv," klagede X sig. Det var faktisk ret irriterende at høre på. "den kan ingenting! Det er bare luft. Røg? Hvad siger man?" Hun lød ret opgivende.

"jeg er sikker på at når du har gået her på skolen og trænet din evne så kan du sikkert mere end du kan nu, sådan er det for de fleste der kommer her!" forklarede hun med et smil

X smilede lidt ved tanken, det glædede hende at andre så sådan på det, så ville hun nok også lære det. "Er det da derfor du går her-?" Hun tøvede lidt, og lo lidt let. "Sorry, mit navn er Alex." præssenterrede hun, og rakte en hånd frem, fra bænken.

"Cimberlie, men altså jeg blev efterladt her da jeg var lille, min mor ville ikke have mig, så skolen her har opdraget mig, har lært en masse men jeg har stadig meget at lære endnu!" sagde hun med et smil

"Jep, specielle evner tager lang tid at lære helt," sagde hun tænksomt. "Men primitive evner, som vinden, tager ikke helt så lang tid - Cimberlie." Hun smilede ved sit nye bekendskab.

"tja, hvis du kan styre vind, kan du så flyve?" spurgte hun med et skævt smil, det var muligt, hvis hun fik vinden til at arbejde på den måde, men det var svært at opnå.

X så lidt overasket ud igen, men smilede så. "Det har jeg aldrig tænkt på." mumlede hun, og tog sig så sammen. "Men jeg kan afbøde fald, fra... meget højt oppe, så jeg ikke tager skade."

"måske skulle du vente, det er derfor vi har de timer vi har, til at træne ting og finde ud af nye ting vi kan med vores evner, se du har allerede måske lært noget nyt og jeg er ikke engang lærer!" sagde hun og grinede lidt

"Mange tak," sagde hun oprigtigt, med en kant af drilagtighed. "Og når jeg skal prøve, skal jeg sørge for ikke at gøre det ovet et højhus." hun smilede skævt, af den sindssyge tanke.

"tja jeg tror det nu kommer til at gøre mest ondt på dig, du skal jo huske på at selvom dine evner er store så kan de godt komme til at ende med at dræbe dig hvis du ikke kan kontrollere dem, det er derfor vi jo går i skole og lærer hvordan vi skal bruge dem, inden vi går videre selv!" sagde hun lettere alvorligt

"Du skulle have sagt det noget før," smilede Alex, men hun så så alvorlig ud, som hun ikke havde gjort i lang tid. "Hvis Benjamin ikke havde været der, så var jeg blevet til min livret. En pandekage." Hun gøs ved det sidste ord, selvom hun elskede pandekager ^^