Lad det begynde.. !

Dawn var kommet først derhen.
Hun var roligt og elegant gået ind, intastet 'banen' og derefter stillet sig parat, vendtende
på at Jos, ville dukke op.
Dawn havde med vilje valgt en bane, med en masse forskellige ting, - ting der kunne eksplodere, og give et højt brag, om nødvendigt!
Det hellige gimt af liv var allerede i hendes Specielle øjne, og håret var blevet slået tilbage.
hun tog stedet i øjesyn...
Dawn stod placeret i den ene ende, der nu var mod en mur, til en stor firkantet bygning. hun lod øjnene glide rundt, hen af vejende der alle var spærret af store vinduer til gamle butikker, Runde tønder og kontenere som lå i vejen for en hver, der ikke kunne flytte disse ting.
Dawn var havnet midt i en stor stor by, med gamle huse, og store forhindringer..
Dog var den ikke øde, som byen ellers ville give udtryk for..
for et stykke væk, kunne et skrig høres, et Skrig der klyngede stilheden.
Dawn vendte sig mod skriget, men så blot ind i en stor bil der stod op af en mur.
* han for noget at se til* tænkte hun med et flygtigt smil
* for vi skal igennem denne laborent af sten, stål og glas!* ..

Alex blev totalt overasket. Hendes skovverden forsvandt som dug for solen, og hendes følsomme øre, hørte et sinsdssygt skrig. Det skremte hende ret meget. Hun havde sin nomale mørkeblå posede kjole på. Vinden lagde sig med det samme, og hun rodede lidt i sit hår. Nogle andre var kommet ind, og havde ændret på simulateren.

// sorru tiden Dawni O.o//

Josh kom gående ind og så Dawn..
" heij" sagde han og vinkede..
Han gik hen til hende og grinte lidt.
" hvilken bane har jeg fået??" spurgte han og grinte lidt.

Alex trak vejret dyb. Måske havde de personer sluppet et eller andet totalt sygt løs, som kunne være meget farlig for hende. Det gjorde hendes ret bange.. Men så fik hun da klaret nogle flere, sindssyge ting.

Josh så Alex og vinkede.
" heij!" sagde han og gik over imod hende.
På vejen gik han ind i banen og alt omkring ham forsvandt.
Istedet var der en metal mur som kom mod ham.
Blikket fros fast på metal muren og Josh lavedet en lille håndbevægelse og muren sprang.

X faldt om halsen, på Joshua. "Hvor var jeg bare bange!" hylede hun pludselig. "Er du godt klar over, at jeg var ved at dø?!" spurgte hun bange, og så på ham.

// Må logge lidt..

//det er fint n.n //

Dawn, skjulte et let smil, og nikkede.
" denne her" svarede hun og lavede en gestus udad.
" jeg tror den passer" hun kunne ikke skjule smilet,
især ikke da muren sprang i luften, med et højt brag.
" og det ser vist ikke ud som om jeg tog fejl."
Dawn, begyndte at gå mod skriget!

Josh grinet og kiggede på X.
" jeg troede at du kunne lide ekstreme ting" sagde han og grinte..
Han fulgte Dawni og kiggede rundt..
Bare for sjov sprang han et par vindue i stykker fordi at han kede sig xD...

Dawn vendte sig let smilende mod dem, da hun
hørte lyden af knust glas.
Hun holdt et lille grin inde,
og begyndte derfor igen at gå.
Skriget kunne igen høres,
Dawn stoppede da en stor mur spærrede vejen.
" vil Du føre vej?" spurgte hun lettere drilsk Jos,
og hentydede at denne mur skulle ryge en tur xD

" endelig " sagdee han og grinte.
Hans blik fros fast igen og endnu en lille hånd bevægelse fik muren til at springe i luften.
Han grinte lidt og kiggede på Dawn igen.
" nu fører du vej " sagde han og grinte..

X' ansigt var stift, hun var ikke i humør til at joke, for meget i dag. Hun havde prøvet næsten alt, på de tre dage hun allerede havde været her. Hun sukkede, og holdte krampagtigt fast i Joshua's hånd.

Dawn så på¨jos." Ja, det skal jeg nok, så længe du
du ordner vejen!" hun smilte let, og trådte så elegant over
murbokkerne og forsatte videre, let og yndefuldt.
Hun vendte sig lidt om, for at tjekke om de fulgte trop.
det ramte hende let, de andre sind, de andre tænkende mennesker..
dog var det kun som noget svagt i luften.. for svagt til at gøre andet end at forsætte mod det!
Dawn, der havde mærket det forsatte. smiltet var let synligt

Vinden var addelses oprevet, og det gjorde X, ret nervøs. Hun prøvede at smile, men det blev bare til en grimasse. "Hvad er herinde?" spurgte hun svagt.

" sikkert det vi skal kæmpe imod" sagde josh spændt.
Hans øjne blev fulde med liv og spænding..
Det var det han havde ventet på i laaang tid..

X bed sig kort i læben, men fik så lyst til at prøve, at joke lidt, for at komme i bedre humør. "Altså er du godt klar over, at den sikkert er bange for dig?" Hun smilede skævt til ham, og det lykkedes faktisk. "Altså, jeg tror ikke at den bliver hjemme, bare fordi det blæser lidt, men hvis den ser en levende landmine, så stikker den halen mellem benene!"

Dawn stoppede igen.
endnu en ting spærrede vejen.
Et lystigt smil, viste sig over pigens kommentar, mens
hun vendtede på at Jos ville springe det.
Det kom tættere på..

X kunne mærke at de små fibre i vinden vibrerede totalt. Hvad de end havde sluppet løs, var det helt sikkert, totalt sindsygt!

Josh lavede en lille hånd bevægelse og den ting som spærrede vejen var væk med et..
" jeg er meget sindsyg" grinte han og kiggede ned på Alex.
Han havde det som om at hun syntes at de var nogle sindsyge galninger..
Blikket flakkede tilbage på Dawni og han smilte lidt.
Han grinte lidt og begyndte at gå..

Godt nok var det nogle ret sindssyge evner de havde, men det var ikke så meget dem hun var bange for. De ville ikke gøre hende noget. Men det ville dette væsen måske? Hun smilede bredt op til Josh.

Josh smilede bredt tilbage til ALex.
Han grinte lidt og kiggede på Dawni igen.
Han smilte til hende og kiggede lidt rundt.
" her er lidt mærkeligt efter min smag" mumlede han og grinte stille.

"Så er vores smagssanser nok ret ens." jokede hun kort, og sagde ikke så meget mere. Hendes greb om hans hånd, blev lidt mere løst.

Josh kiggede ned på Alex og hans hænder og trak stille på skuldrene.
Hun var jo bare lidt bange...
Han kiggede på alle tingene rundt omkring dem og lavede en lille grimasse.
Der var noget underligt herinde, det var en følelse han havde..