Hjælp .__.

Tid:10:12
årstid:efterår
Vejr:det er overskyet, det blæser let, og regner svagt
Sted:Evne trænnings lokalet!? oO
Omgivelser:Mary, og nogle andre som også skal træne deres evner
Påklædning: se ava^^

Mary kom lydløst ind i lokalet, der var allerede andre
elever derinde. Hun var en smule genert og gik over i et
hjørne. Hun koncentrerede sig om at blive en fulvoksen kat,
i stedet for en killing. Hun prøvede, men blev i stedet en killing.
Hun forvandlede sig om til et menneske igen og bandede vredt,
over at hun ikke kunne styre sin evne

Josh kom gående ind i lokalet og kiggede på de andre elever.
Han gik over i et hjørne og prøvedet at styre eksplotionerne der skete omkring ham.
Hans blik var stivnet til et sted på væggen * SPRING!*
Og der hvor hans blik havde været kom en mindre eksplosion og et brandmærke.
Han smilte selvtrilfreds og kiggede rundt åp de andre elever..

Hun sukkede og prøvede igen. Denne
gang tog hun lidt skikkelse af en voksen
kat men blev så igen til en killing. Man kunne
høre en vred knurren løbe igennem rummet, Mary
gispede forbløffet da hun opdagede at hun var blevet
en voksen hun-løve

Josh kiggede på en pige, som lige pludselig var blevet til en voksen løve.
" seejt" sagde han og smilte til hun-løven eller pigen.
Han grinte lidt og kiggede på et stykke træ som hang i luften.
Han lavedet en hurtig bevægelse med hånden og så sprang træet.
Han grinte og kiggede på Formskifteren ( Mary)

Løven smilede og forvandlede sig om til
et menneske igen"Tak"Sagde hun med et
smil"Jeg hedder Mary Rose Johnson"Sagde hun
med et smil, over at der faktisk var nogen der
ikke var bange for hendes evner

Joshua kiggede stille på Mary.
" jeg hedder Joshua " sagde han og nikkede stille.
Var hun ikke blevet bange eller forskrækket over at han sprang ting i luften.
" blev du slet ikke bange?" spurgte han glad.
De fleste han kendte var blevet meget bange...
Han smilte og kiggede hurtigt rundt på de andre elever...

"Det er jo evner ligesom alle
de andres"Sagde hun med et smil
"Jeg har hurtigt vænnet mig til at
folk har forskellige evner, nogle
mere forskrækkende end andre"
sagde hun med et skævt smil
og hentydede til hans

Josh grinede lidt.
" alle her er anderledes end dem som er aalmendelige" mumlede han og grinte lidt.
" mine forældre er bange for mig, men de sender mig penge" han grinte lidt og kiggede på Mary.
Han ville altid gerne havde haft en anden evne, og hendes var så sej.
men han var nu også glad for sin egen evne.

"Tja mine forældre har vidst aldrig rigtigt
kunnet lide mig, så de sendte mig herover
lige så snart de havde opdaget min evne,
dog har de givet mig et kreditkort, de vil vidst
gerne have at deres datter har det bare en smule
godt"Sagde hun med et svagt smil

" det var da godt" sagde han og grinte lidt.
" det må være bar elidt svært for forldærene at opdrage deres børn ordenligt når de ikke kan styrer deres evner" mumlede han tænkende.

"Tja de opdagede først at jeg havde den
for ca et halvt år siden. Siden da har de
brugt tid på først at overtale læger til at
operere den væk, men det gav de op, også
hørte de om den her skole, så gik der en måned
også kom jeg"Sagde hun med et smil,
men jeg har skam godt selv kendt til den,
siden jeg var, 5 år"sagde hun med et skævt smil

" jeg har kendt til den siden jeg var 11" sagde han og grinte.
" jeg sprang nogle glas da jeg skulle gå op med dem i cafeen, alle skreg op " han grinte stort over det minde.
Første gang hans evne viste sig....
Han kiggede på alle de andre elevers kræfter og til sidst på Mary's ansigt..
Han smilte sødt til hende og grinte lidt.

"Tja, jeg blev opdaget fordi at jeg havde
forvandlet mig om til en hundehvalp, også
fandt min mor mig. Jeg blev så forskrækket
over hendes opdukken af jeg forvandlede
mig om til en fugl også til menneske, hun
flippede fuldstændigt ud"Sagde hun med et
smil

" det nå da havde set lidt sjovt ud" sagde han og flækkede af grin.
Da han var holdt op med at grine kiggede han på hende ige.
" undskyld det lød bare sjovt." han kiggede undskyldende på hende og lavede en lille hånd bevægelse og rettede blikket mod en papfigur der kom frem.
Figuren sprang i luften.
" Ramt" råbte han glad og kiggede på Mary igen.
" man kan ligeså godt træne imens " sagde han og trak på skuldrene og grinte.

"Det var det også, nar jeg tænker tilbage"
Sagde hun med et smil"At se min mor, som
vil have at alt er perfekt, så mig gøre det,
er nok noget af det bedste jeg længe har set!"
Sagde hun med et smil og forvandlede sig om til
en Voksen isbjørn

" ssejt" grinte han og kiggede nu på en voksen isbjørn.
" nuurh hvor er du nuttet" sagde han og aede hende på hovedet.
Han kiggede ud af øjenkrogen på en pap figur igen..
Denne gang kiggede han bare på den, uden at vende sig om, og lavede en lille håndbevægelse.
" jeg gjorde det " sagde han glad og kiggede på Mary.

Hun kiggede uforstående på ham
med sine dybe isbjørne øjne. Hun
puffede blidt til ham med snuden
og lagde sig ned med hovedet hvilende på
forbenene

" jeg har øvet mig på det i laang tid" sagde han og grinte.
Han satte sig ned og smilte til hende.
" jeg er en levende bombe" grinet han og kiggede alvorligt på hende.

Hun grinede venligt over det sidste,
selvom det nok løs som en rumlen for
ham. Hun kiggede på ham og puffede
sigende til ham -at han ikke skulle være
ked af det over at være en tikkende bombe-
Hun vidste ikke helt om han forstod hende,
men hun fandt denne dyreform meget behagelig
og gad ikke rigtigt skifte tilbage, også fordi at hun
ikke var så vant til at omgås drenge der ikke havde noget
imod hende

" jaah det er da lidt sjovt, nogen gange" sagde han og grinte.
Hun kunne vist godt lide at være i dyre skikkelse.
Han grinte lidt og satte sig ned og lænede sig tilbage, støttende på armene.
Der var ikke særlig mange elever herinde, men der var da nogen..
Han grinte lidt og kiggede på Mary ..

Mary havde nu forvandlet sig om til
en leopard unge og daskede med den ene pote
til hans arm for at se om han ville vælte af det

Josh grinte og kiggede med Mary på hævedet øjenbryn.
Han kløede hende lidt bag øret og grinte så.
" du kan ikke vælte mig ved at være en leopard unge" sagde han og grinte.

Hun smilede grumt, og pludselig var hun
blevet til en løvinde og stod ovenpå ham
fordi at hun havde væltet ham

"du vinder!" sagde han og tog hænderne op som om at han overgav sig.
Han grinte og kiggede mistænksomt på Mary..
hun havde helt sikkert gjort det med vilje..
Han skubbede hende lidt væk så han kunne sætte sig halvt op.

man kunne høre et grin/en spinden fra hende
og hun luntede ned på gulvet igen og forvandlede
sig om igen. Da hun var menneske igen grinede hun
stadig